Højdeskræk

Højdeskræk

Hvad er højdeskræk?

Højdeskræk kaldes også akrofobi eller angst for højder, fordi det reelt er en specifik fobi hvor der opstår frygt omkring at være højt oppe og tanker om det forfærdelige i at falde ned. Det er en form for angstlidelse.

De fleste mennesker har helt normal højdeskræk i meget lille grad, altså en sund frygt for højder, fordi det instinktivt er en fare for at komme til skade eller muligvis dø.
Derfor er behandlingskrævende højdeskræk en tilstand af panik og angst, som omhandler individuelle højder for hvert menneske, hvor det at finde et gelænder eller noget at holde fast i har meget lille effekt i situationen.

Mennesker med akrofobi oplever intens og urimelig frygt, når de står over for højder, herunder hverdagsopgaver som at gå op ad en trappe, stå nær en balkon eller parkere en bil i et parkeringshus i flere etager.

Hvem er påvirket af højdeskræk?

Ligesom andre fobier kan højdeskræk påvirke alle i enhver alder. Specifikke fobier, ligesom højdeskræk, er mere tilbøjelige til at udvikle sig hos børn og blive tydelige hos teenagere og unge voksne. Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle specifikke fobier.

Det at have modstand mod højder er normalt for alle mennesker og dyr der kan se, og det at balanceevnen nedsættes kraftigt jo højere vi kommer op, medvirker også til at forværre graden af højdeskræk hos den enkelte.

Cirka 3-5% af danskerne har alvorlig højdeskræk, hvoraf dobbelt så mange kvinder i forhold til mænd, er angst for højder i svær grad.

🙂

Hvem er påvirket af højdeskræk?

Ligesom andre fobier kan højdeskræk påvirke alle i enhver alder. Specifikke fobier, ligesom højdeskræk, er mere tilbøjelige til at udvikle sig hos børn og blive tydelige hos unge og unge voksne. Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle specifikke fobier.

Hvilken slags højder er folk med højdeskræk bange for?

Typer af højder eller situationer, som personer med højdeskræk kan frygte omfatter:

• At gå op ad en trappe
• At være på en stige
• Brug af parkeringshus i flere niveauer
• At være på eller krydse over en bro
• At være i en rutsjebane
• Stå i nærheden af en balkon eller på toppen af en bygning
• Kigger ud af et vindue i en høj bygning

Da der er mange slags fobier, kan de være lidt udfordrende at diagnosticere. Folk, der har højdeskræk frygter generelt mere end én slags højde eller højt sted. Der er andre fobier, der er karakteriseret ved en frygt for en situation, der tilfældigvis involverer en betydelig højde, men højden er ikke hovedaspektet af frygten. For eksempel, hvis du specifikt har en intens frygt for at flyve med fly (hvilket sker i en betydelig højde), kan du have aerofobi, flyskræk og ikke højdeskræk. Hvis du oplever intens frygt, der begrænser dit liv og dine oplevelser, er det vigtigt at besøge din læge, så du kan få en ordentlig diagnose og behandling (eventuelt ved en terapeut).

Hvorfor opstår højdeskræk?

At være angst for højder og dermed have højdeskræk, er ofte betinget af mange forskellige faktorer, heriblandt også den forskellighed omkring hvor højt oppe der er farligt, hvilket er subjektivt for hver enkelt.

Nogle kan blive bange ved at kigge ned fra et bord, en stol eller en stige, og andre oplever højdeskræk ved at kigge ned fra et højhus, tårn eller en flyvemaskine oppe i luften.

De typiske faktorer der enten enkeltvis eller i samspil med hinanden fremprovokerer højdeskræk er:

• Instinktiv frygt for højderne
• Dårligere balanceevne oppe i højderne
• Dårlige oplevelser med højder

Den vigtigste opgave for vores evolutionære overlevelsesmekanisme, er netop det at holde os i live, og beskytte os imod farlige situationer, dyr eller andre mennesker ved at vi oplever frygt.

På denne måde retter vi fokus og opmærksomhed imod de farlige, i forsøget på at undvige eller løse problemet så vi igen kommer i sikkerhed.

Nogle gange oplever vi noget så frygtindgydende, at vores rationelle tænkning sættes ud af spil, til fordel for vores instinktive hjerneprocesser der så at sige tager kontrollen over os i for eksempel højdeskræk.

Forskere er ikke sikre på, hvad der præcist forårsager højdeskræk. De tror, at det at have højdeskræk kan stamme fra vores naturlige menneskelige bekymring for at falde fra et højt sted og såre os selv. At dvæle ved og bekymre sig om den mulige smerte, du kan opleve ved at falde fra en betydelig højde, kan bidrage til at udvikle højdeskræk. Forskere mener også, at en negativ eller traumatisk oplevelse, der involverede en betydelig højde, kan bidrage til, at en person udvikler højdeskræk.

Endelig er der mange andre forhold vi kan være bange for, der så virker som en katalysator (igangsætter) for højdeskræk. Disse kan blandt andet være:

• Frygt for sammenstyrtende bygninger
• Frygt for at falde
• Frygt for høje lyde

Årsager til højdeskræk

Forskning viser, at en vis grad af modvilje omkring højder er normalt, ikke kun for mennesker, men for alle visuelle dyr. Højdeskræk ser ud til at være i det mindste delvist indgroet, muligvis som en evolutionær overlevelsesmekanisme.

I 1960 udførte de berømte forskningspsykologer Eleanor J. Gibson og Richard D. Walk “The Visual Cliff”-eksperimentet, som viste kravlende spædbørn sammen med babyer af adskillige arter, der nægtede at krydse et tykt glaspanel, der dækkede et tilsyneladende skarpt fald. Tilstedeværelsen af spædbarnets mor, der opmuntrende ringede til ham, overbeviste ikke barnet om, at det var sikkert.

Ikke desto mindre er de fleste børn og voksne forsigtige, men de er ikke overdrevent bange for højder. Højdeskræk, som alle andre fobier, ser ud til at være en hyperreaktion af den normale frygtreaktion. Dette kan være en indlært reaktion på et tidligere fald eller en forælders nervøse reaktion på højder.

Forskning peger også på, at irrationel frygt for at falde spiller en større rolle end opfattelsen af højde.

Beviser tyder på, at en højdeskræk, der begynder i barndommen, normalt forbedres inden for et par år, men voksendebut højdeskræk fortsætter ofte gennem livet. Tilstanden opstår også ofte sammen med andre psykiatriske tilstande, herunder angst og depression.

Højdeskræk og akrofobi symptomer

De primære symptomer på højdeskræk, eller det at være angst for højder, ligner præcis de samme symptomer som på panik eller angstanfald.

Det vil være helt normalt at holde fast i noget hvis muligt, og sammen med andre særlige reaktionsmønstre, er det et forsøg på at håndtere højdeskrækken med små praktiske løsninger.

Svimmelhed og omtumlethed kan også optræde samtidigt med højdeskræk, dog i mildere grad end hvis det er relateret til en decideret sygdom.

Du kan få en følelse af panik, når du opfatter, at du er højt fra jorden. Du kan instinktivt begynde at søge efter noget at klynge dig til og opdage, at du ikke er i stand til at stole på din egen balancesans.

Almindelige reaktioner inkluderer at falde ned med det samme, kravle på alle fire og knæle eller på anden måde sænke din krop.

De særlige reaktionsmønstre der kendetegner små praktiske løsninger på højdeskræk er:

• Sætte sig på hug
• Sætte sig ned
• Kravle på hænder og fødder
• Knæle
• Hurtigt at komme ned i en lavere højde

Alle har til fælles at de handler om at få kroppen ned i et lavere niveau, så hurtigt som muligt for at mindske højdeskræk symptomerne.

LJ udtaler:
Jeg fik behandlinger for min højdeskræk der i årevis havde plaget mig. Allerede efter første behandling mærkede jeg en klar forskel og mere ro. Ved sidste behandling forsvandt min højdeskræk, hvilket jeg først troede på da jeg en uge efter stod på 14. sal og frivilligt kigge ned.

🙂

De mest almindelige højdeskræk symptomer kendetegnes blandt andet ved:

• Hjertebanken
• Sved
• Rystelser
• Mund tørhed
• Du skriger eller råber
• Paralysering

Psykologiske symptomer

• Føler intens frygt og angst, når du tænker på, ser på eller er højt oppe.
• Frygt for, at noget negativt vil ske på et højt sted, såsom at falde eller blive fanget på et højt sted.
• Føler et stærkt ønske om at flygte, hvis du er højt oppe.

Fysiske symptomer og tegn

• Oplever et hurtigt hjerteslag, når du tænker på eller ser på højder.
• Følelse af svimmelhed og svimmelhed, når du tænker på eller ser i højder.
• Kvalme (kvalme)
• Skælven.
• At have åndenød.
• Brystsmerter

På baggrund af eventuelt tidligere dårlige oplevelser med højder, og angsten for fremtidige situationer med højder, udviser de fleste med højdeskræk en efterhånden undvigende adfærd for netop at undgå reaktionen ved angst for højder.

Det kunne være at planlægge arbejdsopgaver eller opgaver i hjemmet for at undgå at stå på en stige, eller planlægge rejser så opholdet på hotelværelset er i stueplan.

Den nyeste højdeskræk behandling kaldes BWRT

BWRT 1) der er forkortelsen for BrainWorking Recursive Therapy, er en banebrydende ny psykoterapi, der netop er målrettet effektiv behandling af de instinktive hjerneprocesser der oftest er uden for vores kontrol.

Hvis du vil vide mere om den nye terapiform BWRT og hemmelighederne bag de gode og ekstremt hurtige resultater, så download guiden ved at udfylde dine detaljer nedenfor:

🙂

Fordi vores evolutionære overlevelsesmekanisme tager beslutninger i de instinktive hjerneprocesser, kaldet reptilhjernen 2), så vil BWRT behandling lynhurtigt kunne stoppe højdeskræk problemet 3) præcis der hvor det er startet.

Et typisk antal højdeskræk behandlinger med BWRT (med forbehold) er derfor langt færre end andre gode terapiformer:

• Højdeskræk → 2-3 behandlinger

Du kan både møde frem personligt, eller modtage en højdeskræk behandling online via computer eller smartphone.

Hvordan diagnosticeres højdeskræk?

Højdeskræk diagnosticeres gennem en grundig række spørgsmål om personens historie, oplevelser og symptomer. Normalt skal du have oplevet vedvarende højdeskræk og angst i mindst seks måneder for at blive diagnosticeret med højdeskræk.

Din sundhedsudbyder vil sandsynligvis bruge kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), en publikation fra American Psychiatric Association, til at diagnosticere højdeskræk. Din udbyder vil også udelukke andre fysiske eller mentale helbredstilstande, der kan være årsag til dine symptomer.

Generelt har fobier mindst fire kriterier for diagnose, herunder:

• Intens og urimelig frygt: Frygten for objektet eller situationen er vedvarende og ude af proportion med et passende niveau af frygt.
• Forventningsangst: En person, der har en fobi, har en tendens til at dvæle ved eller frygte fremtidige situationer eller oplevelser, der vil involvere det objekt eller den situation, de er bange for.
• Undgåelse: Mange mennesker, der har en fobi, vil aktivt undgå den frygtede genstand eller situation. Nogle går ekstremt langt for at undgå det, de er bange for.
• Fobien forstyrrer dagligdagens aktiviteter: Den frygt, den enkelte oplever, skal begrænse deres hverdag på en eller anden måde, for at det kan diagnosticeres som en fobi.

Hvordan behandles højdeskræk?

Højdeskræk kan normalt behandles med psykologisk behandling (psykoterapi) såsom eksponeringsterapi, virtual reality eksponeringsterapi og/eller kognitiv adfærdsterapi. Nogle gange har folk brug for medicin, der midlertidigt lindrer symptomer på frygt og angst for at klare frygt, mens de deltager i terapi.

• Eksponeringsterapi: Eksponeringsterapi er en almindelig form for psykologisk behandling, der bruges til at behandle specifikke fobier. Mennesker med fobier undgår normalt situationer, der involverer det, de er bange for. På grund af dette er de ikke i stand til at lære, at de kan håndtere deres frygt, når de præsenteres for deres specifikke fobi, eller at deres frygtede udfald ofte ikke sker. Terapeuter og psykologer bruger eksponeringsterapi til mennesker, der har en fobi, for langsomt at opmuntre dem til at gå ind i situationer, der forårsager dem angst, og for at forsøge at blive i den situation, så de kan lære at klare sig.
• Virtual reality eksponeringsterapi (VRET): Virtual reality eksponeringsterapi er en form for psykologisk behandling, der bruger teknologi til at vise personen realistiske – men falske – situationer for at hjælpe dem med at klare stressende og angstfremkaldende situationer. Hvis du har højdeskræk, kan du bruge et virtual reality-headset (VR), der viser dig simuleringer af situationer, der involverer højder. På denne måde kan du blive udsat for højder på en måde, der er fuldstændig sikker og føles ægte, men ikke er det. Forskning har vist, at eksponeringsterapi med virtual reality er effektiv til behandling af højdeskræk.
• Kognitiv adfærdsterapi (CBT): KBT er en form for psykologisk behandling. Ved at tale og stille spørgsmål hjælper din terapeut eller psykolog dig med at få et andet perspektiv. Som et resultat lærer du at reagere bedre på og håndtere den stress og angst, du føler, når du bliver udsat for ting, der giver dig frygt.

Behandlinger for højdeskræk omfatter:

Højdeskræk kan dele visse symptomer med svimmelhed, en medicinsk lidelse med en række mulige årsager, såvel som med andre specifikke fobier. Af disse grunde, hvis du oplever tegn på højdeskræk, er det ekstremt vigtigt at søge professionel hjælp så hurtigt som muligt.

Psykoterapi
Kognitiv adfærdsterapi, eller CBT, er den primære behandling for specifikke fobier. Adfærdsteknikker, der udsætter dig for den frygtede situation enten gradvist (systematisk desensibilisering) eller hurtigt (oversvømmelse), bruges ofte.
Donker T, Cornelisz I, Van Klaveren C, et al. Effektiviteten af selvstyret app-baseret Virtual Reality kognitiv adfærdsterapi for højdeskræk: et randomiseret klinisk forsøg. JAMA Psykiatri. 2019;76(7):682-690. doi:10.1001/jamapsychiatry.2019.0219
Derudover bliver du undervist i måder at stoppe panikreaktionen og genvinde følelsesmæssig kontrol.

Eksponering
Eksponeringsterapi betragtes som guldstandarden for behandling af specifikke fobier. Traditionelt er faktisk eksponering for højder den mest almindelige løsning. En forskningsundersøgelse offentliggjort i 2017 viste dog, at virtual reality kan være lige så effektiv.

En stor fordel ved virtual reality-behandling er besparelserne i både omkostninger og tid, da der ikke er behov for “on-location” terapeutakkompagnement. Denne metode er ikke tilgængelig overalt, men med omkostningerne ved virtual reality-udstyr, der falder, vil det sandsynligvis blive lettere at få adgang til, som tiden går.

Medicin
Nogle gange kan beroligende midler eller betablokkere bruges til kortvarig lindring i specifikke situationer for at hjælpe med at lindre den panik og angst, du føler. Lægemidlet D-cycloserin har været i kliniske forsøg til behandling af angstlidelser siden 2008.

En undersøgelse i 2012 viste, at brug af medicinen sammen med kognitiv adfærdsterapi kan forbedre resultaterne. Der er dog behov for mere forskning i dosering og behandlingstid.

Lempelse
Der er mange livsstilsændringer og afslapningsstrategier, der kan spille en rolle i at lindre symptomer på højdeskræk. At lave yoga, dyb vejrtrækning, meditation eller progressiv muskelafspænding kan hjælpe dig med at klare stress og angst. Regelmæssig motion kan også hjælpe.

Hvilken medicin bruges til at behandle højdeskræk?

Medicin bruges normalt ikke til at behandle specifikke fobier som højdeskræk. Nogle gange tager mennesker med højdeskræk medicin for midlertidigt at hjælpe dem med at lindre symptomer på frygt og angst for at behandle deres fobi, når de gennemgår psykologisk terapi eller i situationer, der er uundgåelige.

Medicin, der nogle gange bruges til at hjælpe med at behandle højdeskræk omfatter:

• Betablokkere: Nogle betablokkere bruges til at behandle eller forebygge fysiske symptomer på angst, såsom en hurtig puls.
• Afslappende midler (benzodiazepiner): Medicin som benzodiazepiner, der bruges til at hjælpe dig med at slappe af, kan midlertidigt reducere mængden af angst, du føler.

Hvad er risikofaktorerne for at udvikle højdeskræk?

Sundhedspersonale er stadig ikke sikre på den nøjagtige årsag til højdeskræk. Indtil videre har de fundet ud af, at risikofaktorerne for at udvikle højdeskræk kan omfatte:

• At falde fra en betydelig højde eller se en anden falde fra en betydelig højde.
• Oplever en negativ begivenhed, såsom et panikanfald, mens du er på et højt sted.
• At have en familiehistorie med angstlidelser.

Hvad er prognosen (udsigterne) for højdeskræk?

Kun omkring 10% til 25% af mennesker, der har en specifik fobi, såsom højdeskræk, søger behandling for deres tilstand, fordi mange kan undgå den situation, de frygter. Hvis du har højdeskræk, kan det at undgå situationer, der involverer højder, forhindre dig i at udføre daglige opgaver som at gå op ad en trappe eller krydse en bro og kan sænke din generelle livskvalitet.

At have højdeskræk kan også være potentielt farligt, hvis du oplever et panikanfald, mens du er i en betydelig højde, såsom mens du er på en stige. Derfor er det vigtigt at søge behandling.

Forskning har vist, at eksponeringsterapi, især virtual reality-eksponeringsterapi, er vellykket til behandling af højdeskræk. Mennesker, der har højdeskræk og ikke søger behandling, er to gange mere tilbøjelige til at udvikle en generaliseret angstlidelse eller depression, der ikke er relateret til deres specifikke fobi.

Findes der en kur mod højdeskræk?

Der er i øjeblikket ingen kur mod højdeskræk, men BWRT, en form for psykologisk terapi, har succes med at behandle det. BWRT anses for at være førstelinjebehandlingen af specifikke fobier generelt.

Hvordan kan jeg passe på mig selv, hvis jeg har højdeskræk?

Hvis du er højt oppe, er der nogle ting, du kan gøre for at forsøge at mindske din angst. Hvis du trygt kan udføre en af følgende handlinger, mens du er højt oppe, så prøv:

• Fixering af dit syn/syn i horisonten.
• Se på stationære genstande i nærheden af dig.
• Siddende eller liggende.
• Pause eller stop bevægelse.
• At lave kognitive distraktioner, såsom at navngive genstande fra en bestemt kategori.

Det kan være ubehageligt, men det er vigtigt at tale med din læge, hvis du oplever tegn og symptomer på højdeskræk. Terapi kan hjælpe dig med at overvinde din fobi.

Hvis du allerede er blevet diagnosticeret med højdeskræk, er der nogle ting, du kan gøre for at håndtere dine symptomer, herunder:

• Få nok søvn og motion.
• Hvis du deltager i psykologisk behandling for at behandle din højdeskræk, skal du sørge for at se din terapeut regelmæssigt.
• Øvelse af mindfulness aktiviteter såsom meditation.
• Øvelse af afspændingsteknikker såsom dyb vejrtrækning og yoga.
• Grib ud efter familie og venner for at få støtte.
• Deltage i en støttegruppe for folk, der har højdeskræk eller specifikke fobier generelt.

Forvirring af højdeskræk overfor svimmelhed

“Vertigo” bruges ofte til at beskrive en højdeskræk, men det er mere præcist en snurrende fornemmelse, der opstår, når man faktisk ikke ”spinner”. Det kan udløses ved at kigge ned fra et højt sted, ved at se lige op på et højt sted eller en høj genstand, eller endda ved at se noget (dvs. en bil eller en fugl) køre forbi i høj hastighed, men dette alene beskriver ikke svimmelhed.

Ægte svimmelhed kan udløses af næsten enhver form for bevægelse (f.eks. at stå op, sidde ned, gå) eller ændring i visuelt perspektiv (f.eks. at sætte sig på hug, gå op eller ned af trapper, se ud af vinduet i en kørende bil eller tog). Vertigo kaldes højdevertigo, når fornemmelsen af svimmelhed udløses af højder.

Højdevertigo er forårsaget af en konflikt mellem syn, vestibulære og somatosensoriske sanser. Dette sker, når vestibulære og somatosensoriske systemer fornemmer en kropsbevægelse, der ikke registreres af øjnene. Mere forskning viser, at denne konflikt fører til både køresyge og angst.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Har du angst?

Tag en gratis angst test 4)
Læs denne artikel bliv angstfri i år
Læs denne artikel få kontrol over din panikangst

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Hvis du er blevet lidt mere nysgerrig på BWRT og hvordan denne nye terapi- og behandlingsform kan løse mange andre problemer end som højdeskræk behandling, så anbefaler jeg at læse om det næste BWRT kursus ved at klikke på linket nedenfor:

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Læs om angst symptomer

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Alternativ behandling |
| BWRT |
| Finansiel terapeut | Hvad kan en finansiel terapeut hjælpe med | Lån trods RKI |
| Fobi behandling | Klaustrofobi | Symptomer på klaustrofobi | Socialfobi |
| Tandlægeskræk | Flyskræk | Højdeskræk |
| Tankefeltterapi | Hypnose | 5-PATH hypnose | 7th Path selvhypnose |
| Lavt selvværd behandling | Lavt selvværd | Selvværd |
| LIVE kurser | Online kurser |
| METArask |
| METAsundhed | Meta-Health | Metamedicin | Hvad er METAsundhed |
| METAanalyse | Den intelligente krop | METAsundhed behandler |
| Hånddominans | Klaptest |
| METAsundhed uddannelse | METAsundhed foredrag | METAsundhed grunduddannelse |
| METAsundhed underviser | METAsundhed online kursus | Viden om METAsundhed workshop |
| Psykoterapeut John Rhodes | Kundeudtalelser | Tinnitus behandling |
| PTSD behandling | PTSD symptomer | Posttraumatisk stress |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

1) Læs mere om BWRT
2) Læs mere om (reptilhjernen)
3) Kilde: Wikipedia om højdeskræk
4) Gratis angst test

NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling der også linker til denne side om højdeskræk.