Stresshåndtering, fri os fra dårlig ledelse

Stresshåndtering-fri-os-for-dårlig-ledelse

Stresshåndtering, fri os fra dårlig ledelse

Skarp bog om stresshåndtering af Anita Mac

God ledelse går idag ud på at skabe sunde miljøer, gennem hvilke medarbejdere kan opnå gode resultater og samtidigt udvikle sig. Desværre ligger dette ideal langt fra virkeligheden på mange arbejdspladser – med store personlige og faglige konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for miljøet på arbejdspladserne.

Stresshåndtering fra et medarbejderperspektiv

“Fri os for dårlig ledelse” går i dybden med sammenhængen mellem stresshåndtering, manglende trivsel og dårlig ledelse set ud fra et medarbejderperspektiv. Bogen giver svar på, hvad dårlig ledelse er, og hvordan fænomenet påvirker den enkelte medarbejder såvel som det generelle miljø på arbejdspladsen. Gennem seks historier hentet fra forskellige arbejdspladser sætter bogen konkrete billeder på problemerne. Dårlig ledelse kan både dreje sig om passive ledere, der ikke forstår sig på at motivere og anerkende medarbejdere, og om kontrollerende ledere, der ikke forstår sig på at give medarbejderne handlefrihed til at skabe kvalitet i arbejdet.

Bogen sigter at gå bag om de dystre stressstatistikker såvel som de moderne ledelsesmantraer og i stedet skabe debat om moderne ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Det synes jeg (red.) er lykkes ganske godt, idet mange stadig forholder sig til hvad de ikke vil have – fremfor hvad de VIL have. Så at definere dårlig ledelse giver en platform til diskussion om, hvad der skal være istedet (hvad er god ledelse hos os ?).

 

Forlaget Frydenlund, 2007

ISBN: 978-87-7887-483-2