Vinterdepression
Hvad er vinterdepression?
Vinterdepression også kaldet sæsonbestemt affektiv lidelse (SAD), er en type depression, der er relateret til ændringer i årstider – vinterdepression begynder og slutter på omtrent samme tidspunkter hvert år.
Hvis du er som de fleste mennesker med vinterdepression, starter dine symptomer om efteråret og fortsætter ind i vintermånederne, hvilket dræner din energi og får dig til at føle dig humørforladt.
Vinterdepression
Disse symptomer forsvinder ofte i forårs- og sommermånederne. Sjældnere forårsager SAD depression om foråret eller den tidlige sommer og forsvinder i efterårs- eller vintermånederne.
Behandling for vinterdepression kan omfatte lysterapi (fototerapi), psykoterapi og medicin.
Negliger ikke den årlige følelse af som blot et tilfælde af “vinterblues” eller en sæsonbestemt ting, som du er nødt til at udkæmpe på egen hånd. Tag skridt til at holde dit humør og motivation stabil hele året.
Vinterdepression symptomer
I de fleste tilfælde opstår symptomer på vinterdepression i det sene efterår eller tidlig vinter og forsvinder i løbet af de solrige dage i foråret og sommeren.
Mindre almindeligt har mennesker med det modsatte mønster symptomer, der begynder om foråret eller sommeren. I begge tilfælde kan symptomerne starte mildt og blive mere alvorlige, efterhånden som sæsonen skrider frem.
Tegn og symptomer på vinterdepression
For nogle mennesker kan disse symptomer være alvorlige og have en betydelig indvirkning på deres daglige aktiviteter.
- Føler mig sløv, trist eller nede det meste af dagen, næsten hver dag
- At miste interessen for aktiviteter, du engang har haft
- At have lav energi og føle sig træg
- Har problemer med at sove for meget
- Oplever kulhydrattrang, overspisning og vægtøgning
- Har svært ved at koncentrere sig
- Følelse af håbløs, værdiløs eller skyldig
- At have tanker om ikke at ville leve
- Irritabilitet
- Nedsat sexlyst
Efterår og vinterdepression
Symptomer, der er specifikke for vinterdebut SAD, nogle gange kaldet vinterdepression, kan omfatte:
- Oversovende
- Appetitændringer, især en trang til fødevarer med højt indhold af kulhydrater
- Vægtøgning
- Træthed eller lav energi
Forår og sommer “vinterdepression”
Symptomer, der er specifikke for sommer-debut vinterdepression, nogle gange kaldet sommerdepression, kan omfatte:
- Søvnbesvær (søvnløshed)
- Dårlig appetit
- Vægttab
- Agitation eller angst
- Øget irritabilitet
Sæsonændringer og bipolar lidelse
Mennesker, der har bipolar lidelse, har øget risiko for vinterdepression. Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan episoder af mani være forbundet med en bestemt sæson. For eksempel kan forår og sommer bringe symptomer på mani eller en mindre intens form for mani (hypomani), angst, uro og irritabilitet. De kan også opleve depression i efterårs- og vintermånederne.
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
🙂
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
Årsager til vinterdepression
Den specifikke årsag til vinterdepression er stadig ukendt. Nogle faktorer, der kan spille ind, omfatter:
- Ændring af biologisk ur: Når der er mindre sollys, skifter dit biologiske ur. Dette interne ur regulerer dit humør, søvn og hormoner. Når det skifter, er du ude af trit med den daglige tidsplan, du har været vant til, og kan ikke tilpasse dig ændringer i dagslyslængden.
- Hjernekemisk ubalance: Hjernekemikalier kaldet neurotransmittere sender kommunikation mellem nerver. Disse kemikalier omfatter serotonin, som bidrager til en følelse af lykke. Hvis du er i risiko for vinterdepression, har du muligvis allerede mindre serotoninaktivitet. Da sollys hjælper med at regulere serotonin, kan mangel på sollys om vinteren gøre situationen værre. Serotoninniveauet kan falde yderligere, hvilket fører til depression.
- Mangel på D-vitamin: Dit serotoninniveau får også et løft af D-vitamin. Da sollys hjælper med at producere D-vitamin, kan mindre sol om vinteren føre til D-vitaminmangel. Den ændring kan påvirke dit serotoninniveau og dit humør.
- Melatonin boost: Melatonin er et kemikalie, der påvirker dit søvnmønster og humør. Manglen på sollys kan stimulere en overproduktion af melatonin hos nogle mennesker. Du kan føle dig træg og søvnig i løbet af vinteren.
- Negative tanker: Mennesker med vinterdepression har ofte stress, angst og negative tanker om vinteren. Forskere er ikke sikre på, om disse negative tanker er en årsag eller virkning af sæsonbestemt depression.
Risikofaktorer ved vinterdepression
Vinterdepression diagnosticeres oftere hos kvinder end hos mænd. Og vinterdepression forekommer hyppigere hos yngre voksne end hos ældre voksne.
Faktorer, der kan øge din risiko for vinterdepression omfatter:
- Familie historie. Mennesker med vinterdepression kan være mere tilbøjelige til at have blodslægtninge med vinterdepression eller en anden form for depression.
- Har svær depression eller bipolar lidelse. Symptomer på depression kan forværres sæsonmæssigt, hvis du har en af disse tilstande.
- Bor langt fra ækvator. vinterdepression ser ud til at være mere almindelig blandt mennesker, der bor langt nord eller syd for ækvator. Dette kan skyldes nedsat sollys om vinteren og længere dage i sommermånederne.
- Lavt niveau af D-vitamin. Noget D-vitamin produceres i huden, når den udsættes for sollys. D-vitamin kan hjælpe med at øge serotoninaktiviteten. Mindre sollys og ikke at få nok D-vitamin fra fødevarer og andre kilder kan resultere i lave niveauer af D-vitamin i kroppen.
Komplikationer ved vinterdepression
Tag tegn og symptomer på vinterdepression alvorligt. Som med andre typer depression kan vinterdepression blive værre og føre til problemer, hvis den ikke behandles.
Disse kan omfatte:
- Social tilbagetrækning
- Skole- eller arbejdsproblemer
- Stofmisbrug
- Andre psykiske lidelser såsom angst eller spiseforstyrrelser
- Selvmordstanker eller -adfærd
Hvad er kriterierne for en vinterdepression (SAD) diagnose?
Din udbyder kan diagnosticere dig med vinterdepression, hvis du har:
- Symptomer på svær depression.
- Depressive episoder, der opstår under bestemte sæsoner i mindst to på hinanden følgende år.
- Depressive episoder forekommer hyppigere i løbet af en bestemt sæson end i resten af året.
Behandlinger for vinterdepression
En række behandlinger er tilgængelige for vinterdepression. Lægen vil anbefale det bedst egnede behandlingsprogram til dig.
De vigtigste behandlinger er:
Livsstilsforanstaltninger – herunder at få så meget naturligt sollys som muligt, motionere regelmæssigt og styre dit stressniveau
Lysterapi – hvor en speciel lampe kaldet en lysboks bruges til at simulere eksponering for sollys
Taleterapi – såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller rådgivning
Antidepressiv medicin – såsom selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er)
Du har muligvis brug for en kombination af behandlinger, herunder:
- Lysterapi: Lysterapi med en speciel lampe kan hjælpe med at behandle vinterdepression.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT): CBT er en form for samtaleterapi. Forskning har vist, at det effektivt behandler vinterdepression, hvilket giver de længstvarende virkninger af enhver behandlingsmetode.
- Antidepressiv medicin: Nogle gange anbefaler udbydere medicin mod depression, enten alene eller med lysterapi.
- At tilbringe tid udendørs: At få mere sollys kan hjælpe med at forbedre dine symptomer. Prøv at komme ud i løbet af dagen. Øg også mængden af sollys, der kommer ind i dit hjem eller kontor.
- D-vitamin: Et D-vitamintilskud kan hjælpe med at forbedre dine symptomer.
Hvordan virker lysterapi?
For at bruge lysterapi eller lysterapi køber du en speciel lampe. Den har hvide fluorescerende lysrør dækket med en plastikskærm for at blokere ultraviolette stråler. Lyset er omkring 20 gange stærkere end almindeligt indendørs lys. Intensiteten af det udsendte lys skal være 10.000 lux.
For at bruge fototerapi skal du ikke se direkte ind i lyset. Din eksponering for lyset skal være indirekte. Placer lampen omkring to til tre fod væk, mens du læser, spiser, arbejder eller laver andre aktiviteter.
Hvornår på dagen skal jeg bruge lysterapi?
Det tidspunkt på dagen, du bruger lysterapi, kan påvirke, hvor effektiv den er. Morgenlysterapi virker bedst. Brug af lysterapi senere på dagen kan forårsage søvnløshed. Mange sundhedsprofessionelle anbefaler 10.000 lux i 15 til 30 minutter hver morgen.
Hvor lang tid vil det tage lysterapi at virke?
Folk, der bruger en lampe til SAD, ser ofte resultater inden for to til fire dage. Det kan tage omkring to uger at opnå det fulde udbytte.
Hvor længe fortsætter jeg med at bruge lysterapi?
Sundhedsudbydere anbefaler ofte at bruge lysterapi hele vinteren. vinterdepression symptomer kan hurtigt vende tilbage efter ophør med lysbehandling. At fortsætte med at bruge terapien kan hjælpe dig med at føle dig bedst muligt gennem hele sæsonen.
Er lysterapi sikkert?
Lysterapi er typisk sikker og veltolereret. Men du skal muligvis undgå lysterapi, hvis du:
- Har diabetes eller retinopati: Hvis du har diabetes eller en nethindelidelse, er der en potentiel risiko for at beskadige nethinden, bagsiden af dit øje.
- Tag noget medicin: Visse antibiotika og antiinflammatoriske midler kan gøre dig mere følsom over for sollys. Lysterapi kan så forårsage skade.
- Har bipolar lidelse: Lysterapi og antidepressiva kan udløse hypomani eller mani, ukontrollerede stigninger i humør og energiniveau. Hvis du har bipolar lidelse, skal du fortælle din udbyder det. Dette vil spille en rolle i din behandlingsplan.
Hvad er bivirkningerne ved lysterapi?
Du kan opleve:
- Øjenbelastning
- Træthed
- Hovedpine
- Søvnløshed
- Irritabilitet
Hvilken type antidepressiver kan hjælpe med vinterdepression?
Medicin kaldet selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er) kan behandle SAD. De forbedrer dit humør ved at regulere serotoninniveauet i din krop.
Eksempler på nogle SSRI’er omfatter:
- Fluoxetin (Prozac®)
- Escitalopram (Lexapro®)
- Paroxetin (Paxil, Pexeva®)
- Sertralin (Zoloft®)
- Citalopram (Celexa®)
Et andet godkendt antidepressiv kaldet bupropion kommer som en tablet med forlænget frigivelse. Det kan forhindre sæsonbestemte depressionsepisoder, hvis det tages dagligt fra efterår til det tidlige forår.
Kan jeg forhindre vinterdepression?
Du kan muligvis ikke forhindre den første episode af vinterdepression. Men når først din udbyder har diagnosticeret dig med sæsonbestemt depression, kan du tage skridt til bedre at håndtere det eller endda forhindre det i at komme tilbage.
- Brug din lysboks: Begynd at bruge lysterapi i begyndelsen af efteråret, før du mærker triste symptomer.
- Kom ud: Brug tid udenfor hver dag, selvom det er overskyet. Dagslys kan hjælpe dig til at føle dig bedre.
- Spis en velafbalanceret kost: Selvom din krop måske har lyst til stivelsesholdig og sød mad, så hold dig til nærende valg. En sund kost med nok vitaminer og mineraler kan give dig den rigtige ernæring og energi, du har brug for.
- Motion: Prøv at få 30 minutters motion mindst tre gange om ugen. Motion lindrer stress og angst, hvilket kan spille en rolle i dine vinterdepression symptomer.
- Se venner: Bliv involveret i din omgangskreds og regelmæssige aktiviteter. De kan yde støtte i vintermånederne.
- Find hjælp: Overvej at se en mental sundhedsprofessionel, der er uddannet i CBT. Denne behandling kan være meget effektiv til sæsonbestemt affektiv lidelse.
- Overvej medicin: Tal med din læge om at tage et antidepressiv. Medicin kan hjælpe, hvis dine symptomer er alvorlige, eller hvis de fortsætter efter andre behandlinger. I nogle tilfælde kan det at tage medicinen, før SAD begynder, forhindre episoder.
Tal med din sundhedsplejerske for at finde ud af, om det er det rigtige for dig at starte behandlingen tidligt som en forebyggende foranstaltning.
Hvordan kan jeg bedst passe på mig selv, hvis jeg har vinterdepression?
Tal med din sundhedsplejerske. Ved at planlægge fremad kan du håndtere dine symptomer og føle dig bedst muligt.
Gør:
- Hold dig til din behandlingsplan: Hvis du har medicin eller en lampe til SAD, så brug dem som anvist. Følg op med din læge, hvis du ikke ser en forbedring af dine symptomer.
- Pas på dig selv: Spis en velafbalanceret kost. Få nok søvn. Træn regelmæssigt. Prøv at håndtere stress, måske ved at tale med en rådgiver eller terapeut.
- Planlæg fremad: Lav en plan for, hvad du vil gøre, hvis dine symptomer bliver værre. Hvis du bemærker tegn på depression, skal du handle. Det kan måske hjælpe at planlægge en masse aktiviteter i disse måneder. At have en travl hverdag forhindrer dig i at tude derhjemme.
- Start behandlingen tidligt: Tal med din læge om forebyggende behandling. Hvis du ved, at dine symptomer starter i oktober, kan du overveje at starte behandlingen i september.
Gør ikke:
- Isoler dig selv: At være alene kan gøre dine symptomer værre. Selvom du måske ikke har lyst til at gå ud eller være social, så prøv at nå ud til venner og kære.
- Brug alkohol eller stoffer: De kan gøre symptomerne værre, og de kan interagere negativt med antidepressiver.
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
Oversigten over alle personlighedstest
Angst test
Depressionstest
Enneagram test
Immunforsvar test
Lavt stofskifte test
METAsundhed test
Misofoni test
NLP test(sansetest)
OCD test
Parforholdstest
Stress test
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
Læs om depression symptomer
Læs om tegn på depression
Læs om fødselsdepression
Læs om symptomer på depression
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
🙂
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
| Min sundhed |
| Personlighedstest | Teorierne bag tests |
| Angst test | Angst | Angst anfald | Angst symptomer | Angst behandling | Angst Kvikfix online kursus |
| Guide angst kvikfix | Slip angsten | Eksamens angst | Forstå din angst score | Præstationsangst | Sceneskræk |
| Generaliseret angst | Panikangst | Socialangst |
| Depressionstest | Depression behandling | Depression symptomer | Tegn på depression |
| Fødselsdepression | Vinterdepression | Symptomer på depression |
| Enneagram test | Enneagram typer | Enneagrammet type 7 | Enneagrammet type 8 | Enneagrammet type 9 |
| Enneagrammet | Enneagrammet type 1 | Enneagrammet type 4 | Enneagrammet type 2 |
| Enneagrammet type 5 | Enneagrammet type 3 | Enneagrammet type 6 |
| Immunforsvar test | Styrk immunforsvaret | Boost immunforsvar | Lavt immunforsvar |
| Immun Buuzter online kursus | Immunforsvar | Immunsystem | Dårligt immunforsvar |
| Nedsat immunforsvar | Svækket immunforsvar |
| METAsundhed test |
| Misofoni test | Misofoni behandling | Din reaktion på misofoni |
| Hvad er had for lyde | Resultater fra testen om had for lyde |
| NLP test | Nonverbal kommunikation | Mentaltræning | NLP |
| OCD test | Forstå din OCD score | Baggrund for test om OCD |
| OCD | Hvad er OCD | OCD behandling | OCD Kvikfix online kursus |
| OCD Kvikfix guide | OCD symptomer | Tvangstanker | Tvangshandlinger |
| Parforholdstest | Intimitet og sex | Kommunikation kompromis kommitment |
| Seksuel dysfunktion | Sex test | Dyspareuni | Anorgasmi | Vulvodyni | Vaginisme |
| Manglende sexlyst | Rejsningsproblemer | Erektil dysfunktion | For tidlig sædafgang |
| Prostata orgasme | G punkt mænd |
| Sprøjte orgasme | G punkts orgasme | Kvindens G punkt |
| Klitorisorgasme | Hvor sidder klitoris | Skedeorgasme | Kvindens A punkt |
| Stress test | Stress symptomer | Søvnproblemer | Tegn på stress |
| Astmatisk bronkitis | Kronisk bronkitis | Brystkræft |
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️
NB:
Denne og andre sider om alternativ behandling på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden min sundhed der også linker til denne side om vinterdepression.