OCD test

OCD test og selvbehandling

En af de bedste måder at få sat gang i processen omkring at du bliver fri for OCD, kan indeholde en periode med selvbehandling via et online kursus.
Fordelen ved selvbehandling er, at du bliver instrueret i hvordan du kan dæmpe din OCD efter dit behov, og uden at du behøver være afhængig af klinik åbningstider eller personlige samtaler.

Derfor kræver selvbehandling af OCD også en vis selvdisciplin, ihærdighed og naturligvis en plan der indeholder lejlighedsvis måling af dit OCD niveau med en OCD test.
Prisen for at gøre meget af arbejdet selv er, at omkostningerne ved et online kursus er minimale, og du kan gense og genlære lige så meget du har lyst til.
Den bedste og mest effektive metode til selvbehandling for OCD er nok ved hjælp af tankefeltterapi.

🙂

Sådan føles OCD. Check sværhedsgraden med denne OCD test

OCD har en tendens til at forværres og medføre andre psykiske lidelser, hvis OCD lidelsen efterlades ubehandlet.

Kort fortalt sker der følgende når du lider af OCD:
Ved at udføre tvangshandlinger bekræfter du dig selv i at du har forhindret en katastrofe. (f.eks bilder du dig selv ind at du ikke blev syg, fordi du vaskede hænder 8 gange).

Det har dog en meget uheldig konsekvens for dig, fordi du overbeviser dig selv om at det er dine tvangshandlinger, der forhindrede ulykken i at ske – og det medfører at dine tvangshandlinger bliver mere og mere kraftige for hver gang, en slags selvopfyldende profeti hvor dit fokus og opmærksomhed på disse handlinger opsluger meget tid i løbet af dagen, eller helt styrer dit liv!
Det gælder derfor om at bryde denne onde cirkel i tide – start med resultatet af denne OCD test!

Almindeligvis forsøger de fleste

at modarbejde uønskede tvangstanker med en ihærdig indsats, og dette lykkedes også i de flest tilfælde hvor tvangstankerne forsvinder i baggrunden på arbejde eller uddannelse.

I flere og flere tilfælde mislykkes dette, og tvangstankerne med tilhørende ritualer begynder at overtage styringen i livet, så det bliver særdeles vanskeligt at fungere optimalt på et arbejde eller under uddannelse.

Endvidere er det de færreste der søger reel hjælp.
Mange forsøger og kæmper selv med OCD lidelsen og kan endda blive dygtige til at ”overleve” på egen hånd, så der gennemsnitlig kan gå helt op til 17 år fra OCD symptomerne konstateres (for eksempel via OCD test) indtil hjælpen søges.

Det er velkendt at psykiske lidelser bliver værre med årene, og da kroppen og psyken kan tilpasse sig meget, kan det være en af årsagerne til at der går så mange år inden der søges om hjælp.

OCD test. Find ud af om, eller i hvor stor grad du har OCD

Denne OCD test er udviklet, for at vise om du lider af OCD, og i hvor høj grad. Det er vigtigt at du tager denne OCD test, hvis du har mistanke om at du lider af tvangstanker og tvangshandlinger.

Som alle tests, er denne OCD test selvfølgelig ingen erstatning for en konsultation, den giver dog en rigtig god indikation af om du lider af OCD.

De fleste har oplevet en kortere eller længere periode i teenage- eller ungdomsårene, som måske endda er fortsat et stykke ind i voksenalderen, hvor tvangstanker og tvangshandlinger (ritualer) har været fremtrædende.

Det kunne for eksempel være at undgå stregerne på fortovet, som oftest er blevet leget ind i barndomsårene, eller at kontrollere om døren var låst flere gange.

Dette har intet med en OCD lidelse at gøre.

Disse tanker og den umiddelbart minimalt kontrolprægede adfærd kan dog udvikle sig, og komme helt ud af kontrol for visse mennesker, så de bliver et led i en tvangslidelse.

Tvangstankerne og tvangshandlinger vil i de perioder hvor der er et minimalt antal tvangsimpulser, forekomme latterlige, overdrevne eller helt urimelige.

Hvor imod, når der er perioder med kraftige tvangssymptomer, vil de være næsten umulige at stoppe, og nogle mennesker kan være usikre på om de er ved at miste forstanden.

God praksis er at konsultere din læge og derefter eventuelt tage resultaterne fra denne OCD test med, så det bliver en fakta baseret snak omkring dit velbefindende, frem for en mere subjektiv vurdering.

Hvor ofte tages sådan en OCD test?

Først tager du denne OCD test når du har mistanke om eventuelle symptomer. Derefter kan du som et forslag oprette en praksis for dig selv hvor du med 3 måneders mellemrum igen tager denne OCD test for at evaluere et såkaldt benchmark (gamle resultater holdt op imod nye).

Såfremt der efter et par kvartaler sker ingen umiddelbar ændring i dine resultater omkring OCD, så udvid til at tage en OCD test med 6 måneders mellemrum – eller drop det helt, indtil du eventuelt påny bliver opmærksom på OCD symptomer.
Der er ingen grund til at måle og måle og måle – bare for at måle noget, det kan blive et OCD test ritual i sig selv 🙂

Behandling på basis af denne OCD test?

Såfremt du er nysgerrig på psykoterapi (eller alternativ behandling) af OCD, og allerede kender til hvor gode resultater der kan skabes – helt uden brug af yderligere medicin – så er et af formålene med alternativ behandling at få din krop helt tilbage i balance igen, hvor du med accept fra din læge kan droppe dele eller hele din medicin der hidrører fra behandling af OCD.

Et typisk behandlingsforløb med den nyeste BWRT behandling => 5-7 behandlinger inklusiv indledende konsultation der gennemgår dine resultater af denne OCD test.
Her kan du forvente et langt hurtigere resultat end ved kognitiv adfærdsterapi som en psykolog typisk tilbyder, fordi BWRT bearbejder reptilhjernen som blandt andet styrer overlevelsesreaktionerne i kroppen.

Anette B. udtaler:
Jeg har i flere år søgt mange forskellige behandlingsformer for at få hjælp til min OCD. Ingen af disse behandlinger har hjulpet, men hos John har jeg fået troen på at jeg kan blive fri for min OCD. Jeg mærker ændring i min adfærd for eksempel ved at udfordringerne hurtigere tager af og jeg føler mig gladere efter behandling. Jeg har haft min OCD i 30 år.

Medicin kan være en nødvendighed under selve behandlingen, og vil i de fleste tilfælde have ingen som helst betydning for de effektive resultater der kan skabes (spørg din terapeut først inden selve behandlingen påbegyndes).

Når du selv oplever gode resultater og din OCD er i bedring, tilrådes det at konsultere din læge med henblik på at lægge en “udfasningsplan” for din medicinering – fordi der godt kan være bivirkninger (abstinenser) ved at få medicinen ud af kroppen.

Internationale observationer om årsag til brug af OCD test

Hvor almindelig er OCD?

• Ca. 2,3% af befolkningen har OCD, hvilket er ca. 1 ud af 40 voksne og 1 ud af 100 børn i USA (Angst og Depression Association of America)
• Forekomsten af OCD i en 12-måneders periode er højere hos kvinder (1,8%) end mænd (0,5%). (Harvard, 2007)
• En undersøgelse i 1992 viste, at næsten to tredjedele af mennesker med OCD havde store symptomer inden 25 år (Stanford Medicine)
• I familier med historie med OCD er der 25% chance for, at et andet nærmeste familiemedlem vil udvikle symptomer. (American Journal of Medical Genetics, 2005)

OCD-statistik efter sværhedsgrad:

• Halvdelen af voksne med OCD (50,6%) havde alvorlig svækkelse fra 2001-2003
• En tredjedel af voksne med OCD (34,8%) havde moderat svækkelse fra 2001-2003
• Kun 15% af voksne med OCD havde let svækkelse fra 2001-2003

(Harvard Medical School, 2007)

OCD test historie: Monsteret i mit sind

Siden den tidlige barndom har jeg levet med et monster i mit sind. For mig er dette den mest præcise måde at beskrive OCD på, da det ganske enkelt føles som et adskilt og modstridende væsen, der bor inde i mig. Da jeg var barn, havde monsteret et ansigt, men aldrig et navn. En midaldrende vampyr. En ung fyr iført en baseballkasket bagfra. Nogle gange kunne jeg have svoret, at jeg ville se vampyrens skygge på mit soveværelses væg og forfølge mig. Men i virkeligheden efterlod den intet spor af sin eksistens. Det, og alle dets våben designet til at skade mig, var simpelthen i min fantasi, sagde jeg til mig selv. Min hjerne er dårlig. Det var først år senere, at jeg lærte, at der var et navn for min lidelse: Obsessiv-kompulsiv lidelse.

Min kamp startede omkring syv-otte års alderen. Min kamp med obsessiv-kompulsiv lidelse begyndte, da jeg var omkring syv eller otte år gammel. Dengang var det mere irriterende end noget andet. Jeg begyndte at føle uoverskuelige trang til at røre ved og stirre på ting, indtil de føltes “rigtige”, og efter et stykke tid hjalp disse tvangshandlinger med at lindre den angst, jeg følte for barndomsfobier. Fra denne alder begyndte jeg allerede at føle mig anderledes end de andre børn. Jeg følte mig fast i min egen lille verden det meste af tiden, fanget i en kamp med drifterne. Da jeg nåede ti, udviklede den obsessionelle side af min OCD sig kraftigt, og holdt mig vågen hele natten og førte mig til at tilbringe hver nat på badeværelset og udføre tvangshandlinger. På dette tidspunkt husker jeg, at to besættelser var til stede; fobien for at miste mit hår på grund af alopeci tilstanden (som min mors kusine havde lidt af) eller ved at blive diagnosticeret med kræft, og frygten for, at der ville ske noget slemt med min familie, hvis jeg ikke udførte en række rituelle tvangshandlinger. Jeg kan huske, at jeg følte en lammende følelse af angst midt om natten, når alle andre sov, overbevist om, at mit hår ville falde af, og børstede det tvangsmæssigt, indtil jeg blev sikker på, at det ikke var det. Jeg kan huske, at jeg skammede mig og væmmedes over de usædvanlige og bizarre tvangshandlinger, som monsteret fortalte mig at deltage i, ellers ville min familie være i fare. Det var en skræmmende og forvirrende tid i mit liv, men dengang var det tåleligt, og jeg var ikke klar over, at der virkelig var noget galt.

Da jeg startede i gymnasiet, blev tingene stadig værre. Med tiden forsvandt mine gamle tvangstanker og blev erstattet med en ny: var jeg homoseksuel? I en alder af elleve var ikke at være hetero det mest skamfulde, jeg kunne komme i tanke om. Jeg havde først lige lært om homoseksualitet på dette tidspunkt, og hele konceptet om det skræmte mig. På det tidspunkt havde jeg fået et nyt venskab med en pige i skolen og begyndte at stille spørgsmålstegn ved min seksualitet. På det tidspunkt satte jeg dette til monsteret, men år senere indser jeg, at mine spekulationer nok var sande, på trods af at den tvangstankelige pine var OCD-drevet. Det var omkring dette tidspunkt, at jeg begyndte at deltage i flere og flere indre tvangshandlinger, da jeg ville forsøge at ændre de tanker og billeder, monsteret påtvang mig. Før havde mine tvangshandlinger været mærkbare for alle, der havde set tæt nok på, men nu, selvom de stadig var til stede, hvis man så tæt nok på, blev mine tvangstanker hovedproblemet for mig. Mit sind fik mig til at føle mig som en pervers på daglig basis, der fortalte mig, at jeg var beskidt og mærkelig og unormal. Men min prøvelse med seksualitet OCD var kortvarig. Da jeg blev ældre, indså jeg, at det at være homoseksuel virkelig ikke betød noget for mig, og hvis jeg var det, så var det ok. Udsigten til min seksualitet var ikke længere relevant for mig, og derfor vendte min OCD tilbage til den gamle pålidelige besættelse: hårtab.

Denne gang blev min fobi mere specifik. Jeg udviklede en frygt for hårfjerningscreme, efter at have hørt en skrækhistorie om det fra en ven i skolen. Hendes mors veninde havde ved et uheld brugt cremen og troede, at det var shampoo, og selvom min ven syntes det var sjovt, blev jeg ked af det. Jeg bliver mere og mere paranoid over, at jeg ubevidst kom i kontakt med hårfjerningscreme, og derfor begyndte at deltage i “rensende tvangshandlinger” for at lindre min angst. Disse tvangshandlinger omfattede tvangsvask af hænder og hyppig udspytning af spyt, som begge skabte vanskeligheder i min hverdag. Fordi jeg på det tidspunkt også var bange for tallet seks, kunne jeg ikke bruge mindre end seks sprøjt sæbe, når jeg vaskede mine hænder, hvilket resulterede i, at mine hænder blev meget revnede og ømme, og hurtigt tiltrak andres opmærksomhed. Min trang til at spytte var meget skamfuld, men også meget vanedannende for mig. Jeg gjorde det utallige gange om dagen, selv når jeg var i de mest upassende situationer, da det lindrede så meget uro og bekymring. Set i bakspejlet tror jeg, at det var det tidspunkt, hvor OCD påvirkede mit liv mest udadtil, fordi mine tvangstanker begyndte at tage vej på en måde, der var mærkbar for alle omkring mig. På trods af dette fik jeg ikke hjælp. Alle, inklusive mig selv, var overbeviste om, at jeg bare var inde i en angstfase, og om et par år ville jeg vokse fra det. Min mor, lærte jeg, gennemgik lignende, omend mindre ekstreme, oplevelser selv i min alder og modtog heller aldrig hjælp. Jeg tror på dette tidspunkt, at det at være besat bare var en del af, hvem jeg var, og ingen, ikke engang jeg selv, så pointen i at adressere min urolige måde at tænke på.

I en alder af omkring tretten eller fjorten år begyndte jeg endelig at overvinde min fobi, hvilket fik min OCD til at anlægge et nyt, mere uhyggeligt fokus. Vold. Påtrængende interjektioner fra monsteret ville håne mig på de mest tilfældige tidspunkter, normalt på vej til skole, og presse mig til mine absolutte grænser. Tvangshandlinger omfattede konstant tilbagetrækning af trin og ændring af indtrængen. Heldigvis, eller det troede jeg på det tidspunkt, varede denne besættelse slet ikke ret længe i forhold til de andre, sandsynligvis fordi det var omkring dette tidspunkt, at monsteret tog en anden form i mig. Igennem årene 2012 og 2013 var jeg ind og ud af hospitalet på grund af alvorlig følelsesmæssig forstyrrelse, og denne kamp overskyggede min OCD næsten fuldstændigt. Men da jeg blev udskrevet i begyndelsen af ​​2013 og begyndte at gå ind i bedringsprocessen, fandt jeg ud af, at mit tidligere monster var på vej tilbage. Da den opdagede min nød fra de voldsomme påtrængende tanker, klamrede den sig til en ny og endnu mere afskyelig besættelse: upassende seksuelle forhold. Dette førte til hyppige rystelser og et massivt fald i mit i forvejen lave selvværd. På et tidspunkt, i sommeren samme år, spillede mine overvejelser og paranoia forårsaget af OCD en væsentlig rolle i min beslutning om at tage en overdosis, hvilket i sidste ende bragte mig tilbage på hospitalet i to uger. De påtrængende tanker tjente som en motivation til selvskade, da jeg følte, at jeg var en forfærdelig og modbydelig person, og at jeg fortjente det. Hver gang jeg oplevede, at jeg gjorde fremskridt i min bedring, var det, som om OCD følte et behov for at snuppe enhver lykke, jeg måtte finde. Uanset hvor godt jeg havde det på andre områder af mit liv, ville monsteret aldrig helt forsvinde. Selv når indtrængen var sjældnere, ville den mindste ting udløse en trigger i mit sind, og til et vist punkt gør den det stadig.

Jeg er nu atten år gammel og har endelig fat i mit monster. Det betyder ikke at sige, at det stadig ikke er der, jeg mærker det hver dag, som en falmet skygge, der truer med at blive intensiveret igen. Nu, de fleste dage, kan jeg undertrykke tankernes intensitet. Jeg deltager stadig i mindre ritualistiske tvangshandlinger som reaktion på disse tanker, men endnu en gang til det punkt, der kun er irriterende, ikke til pinefuld angst. Jeg synes stadig, at jeg til tider kæmper for at kontrollere det, men med en mentalitet, der endelig forstår, at de svære tider er så meget nemmere at overvinde. OCD har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske, og det har plettet alle dele af mig. Men jeg er okay med det her. Fordi, hvad mange mennesker ikke lægger mærke til, er, at hver sky har en guldkant, og hvor forfærdeligt og irriterende det er at have tvangslidelser, har det sine fordele, når man ser tæt nok på. Det har det i hvert fald for mig. Min tvangsprægede personlighed giver mig mulighed for at blive ekstremt passioneret og drevet, når jeg arbejder med bestemte projekter og forskning, hvilket hjælper mig på længere sigt med at udvikle både mine studier og mine interesser. Det har også lært mig, hvordan jeg kan hjælpe mig selv, når jeg er i situationer, der fremkalder angst, hvilket vil være nyttigt for mig senere i livet, da jeg planlægger at uddanne mig til mentalsygeplejerske. Selvfølgelig er disse kun et par minutters fordele på en lang række af ulemper og vanskeligheder, men for mig betyder de noget. Jeg finder det trøstende at vide, at mine kampe har en vis indflydelse på mine styrker, og at finde små positive sider i en ultimativ negativ.

OCD test statistik efter alder:

• Den gennemsnitlige alder for OCD er 19,5 år gammel. (Molekylærpsykiatri, 2008)
• Mænd udgør størstedelen af meget tidlige tilfælde. Næsten en fjerdedel af mændene er begyndt inden 10 år. De fleste kvinder diagnosticeres med OCD i ungdomsårene (efter 10 år). (Molekylærpsykiatri, 2008)
• Mennesker med tidlig begyndelsesalder har mere alvorlige symptomer på OCD og højere frekvenser af ADHD og bipolar lidelse. (Psykologisk medicin, 2014)

OCD og samtidig forekommende psykiske forhold

Størstedelen (90%) af de voksne, der havde OCD på et eller andet tidspunkt i deres liv, havde også mindst en anden psykisk lidelse. Betingelser, der ofte er comorbid med OCD inkluderer:

• Angstlidelser, herunder paniklidelse, fobier og PTSD (75,8%)
• Stemningsforstyrrelser, herunder depressiv lidelse og bipolar lidelse (63,3%)
• Impulskontrolforstyrrelser, inklusive ADHD (55,9%)
• Stofbrugsforstyrrelser (38,6%)

International statistik afdækket med OCD test

Frit oversat til dansk 4)

OCD statistik for børn og teenagere:

• En undersøgelse fra marts 1998, der blev offentliggjort af NIMH, viser, at drenge er mere tilbøjelige til at udvikle OCD før puberteten end piger
• Drenge viser tic-symptomer oftere end piger
• Forældre aktiverer ofte børn i deres tvangslidelse i et forsøg på at hjælpe dem
• Komorbide lidelser hos børn med OCD inkluderer ADHD, angstlidelser og depression
• OCD fra barndommen (før puberteten) er mere almindelig hos drenge end piger
• Læger har rapporteret OCD-symptomer hos børn under to år, men debutalderen er normalt 6 til 15 år for drenge og 13 år eller derover for piger
• 60 til 70 procent af OCD-børn får det markant bedre med terapi
• Terapi alene eller terapi med medicin er den mest effektive behandling af OCD hos børn i modsætning til medicin alene

Generelle fakta om OCD test lidelsen

OCD fakta nedenfor kaster lys over forskellige aspekter af denne foruroligende psykiske lidelse. At kende fakta om OCD hjælper dig dog med at forstå tilstanden og hvordan den bedst behandles.

• Omkring en tredjedel til halvdelen af alle OCD-syge havde OCD i barndommen, hvad enten det blev anerkendt eller ej
• Mange mennesker skjuler stadig deres OCD-opførsel for andre. Eksperter vurderer, at mindre end 10 procent af dem med OCD i øjeblikket får behandling
• OCD forekommer med samme frekvens på tværs af køn og etniske grupper
• Dem med førstegrads slægtninge der har OCD er fem gange mere tilbøjelige til at udvikle lidelsen
• 40 til 60 procent af OCD-patienter reagerer godt på medicin med SSRI-lægemidler
• De, der reagerer godt på SSRI-medicin, ser en reduktion på 40 til 50 procent i OCD-symptomer
• OCD-patienter med sekundær depression kan have brug for en højere dosis SSRI-antidepressiv medicin til behandling af begge lidelser på én gang

OCD test temaer for OCD symptomer

Det der adskiller almindelige menneskers ufrivillige tanker fra OCD symptomer som obsessioner er, den grad af ubehag, påtrængenhed og intensitet som der opleves.

Elementet af tvang for OCD symptomer er helt urimeligt og overdrevent, og derfor vil alle med et sundt moralsk kodeks gøre næsten alt hvad der er muligt for at modstå eller afvise det påtrængende i tankerne.

Det er ofte vanskeligt uden professionel hjælp, og statistikken viser at mange først søger denne hjælp nå meget af dagligdagen er optaget af OCD symptomer, så det vanskeliggør et normalt arbejde og familieliv.

De generelle temaer for de to kategorier af OCD symptomer findes i listerne nedenfor, så du kan danne dig et indtryk om du eventuelt kan genkende nogle af disse symptomer på dig selv:

Tvangstanker

• Frygter smitte (bakterier, virus, alvorlige sygdomme)
• Tvivl (problemer gentænkes igen og igen)
• Frygt for selv at være pædofil eller pervers
• Sygdomsangst lignende (typisk frygt for kræft)
• Aggressivitet (slå andre mennesker)
• Seksualitet (seksuelt overgreb på andre)
• Symmetri og orden (møbler og andet på bestemt måde)

Eksempelvis; ”Jeg kan ikke stole på mig selv”, ” Nu kommer jeg i helvede for at tænke eller gøre …” eller ” Jeg ville skade nogen ved…”.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

• Du kan være bange for at røre ved ting, som andre mennesker har rørt, som dørhåndtag. Eller du vil ikke kramme eller give hånd til andre
• Du føler dig stresset, når genstande er malplacerede. Det er virkelig svært for dig at forlade hjemmet, før du har arrangeret tingene på en bestemt måde
• Når du tænker om noget helt andet, har du tanker om at skade dig selv eller en anden
• Du har brug for konstant opmuntring eller forsikring fra andre om, at det du laver er rigtigt eller OK
• Du er bange for, at du måske råber bandeord offentligt eller opfører dig dårligt i sociale situationer
• Du forestiller dig bekymrende seksuelle eller respektløse scenarier

Tvangshandlinger

• Går ind og ud af rum flere gange (bestemt antal gange)
• Børste tænder virkeligt mange gange pr. dag
• Tjekke gentagne gange om hoveddøren er låst
• Tjekke gentagne gange om ovnen er slukket
• Vaske hænder hver gang en overflade berøres
• Rengøre eget computertastatur flere gange om dagen
• Tænde/slukke for en lyskontakt et bestemt antal gange
• Tælle/gentage bestemte ord flere gange (inde i dit hoved)
• Hamstring eller samlermani

Eksempelvis; Tæller hele tiden ting omkring dig, tjekker ting igen og igen eller vasker dig selv igen og igen (eventuelt rengøring).

OCD test afdækker tvangshandlinger

Ved internt ubehag, her menes stærkt grænseoverskridende tvangstanker, så bliver tvangshandlinger automatisk en valgmulighed for at skabe en ydre orden og slippe for det indre kaos.

Professionelt kaldes det en ”coping strategi”, det vil sige en strategi for at klare sig, fordi der både være tvivl om at være ved at gå fra forstanden, og derudover mangler der typisk redskaber og ressourcer til at håndtere de indre ubehagelige tvangstanker og følelser der opstår.

Tvangshandlinger, såvel som tvangstanker, er et symptom på et foruroligende problem der ligger under overfladen i psyken.

Et foruroligende problem defineres ofte som et traume, der egentlig betyder en stærkt følelsesdannende begivenhed eller oplevelse, der fremprovokerede; frygt, magtesløshed eller håbløshed fordi der var ingen hjælp at hente eller redskaber til at løse problemet idet det opstod (ulykker, dødsfald, overgreb, fyringer, alvorlige diagnoser med mere).

Enhver der er presset udover sin egen grænse, vil derfor fremstille en coping strategi ved hjælp af psyken, eller opleve et sammenbrud.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Hvad er OCD test symptomer i almindelighed?

• Tvangstanker om snavs og smitte

Du oplever en overdreven frygt for at blive snavset eller få bakterier på dig eller for at sprede snavs og bakterier til andre. Du kan også være bange for kemikalier, bestråling, kropsvæsker m.m. Tankerne tvinger dig til at vaske hænder, gøre rent, spritte ting af osv.

• Tvangstanker om orden og symmetri

Du føler en stærk trang til at arrangere ting efter en bestemt orden, det kan være tøjet i klædeskabet, bøgerne i reolen eller køkkengrejet i skabene. Du kan mærke et voldsomt ubehag, hvis tingene står forkert. Eller tanken om at der vil ske dig selv eller dine nærmeste noget slemt, hvis tingene står forkert.

• Aggressive tvangstanker

Du er bange for at komme til at skade andre eller dig selv, enten med vilje eller på grund af uforsigtighed. Du tænker måske på at stikke en kniv i en, du holder af, eller om du har ramt en fodgænger med sin bil uden at opdage det.

• Seksuelle tvangstanker

Du har påtrængende og uønskede tanker med seksuelt indhold, der fylder dig med ubehag. Tvangstankerne går ofte i den modsatte retning af, hvad du selv finder lystfuldt, og indebærer ofte sex, som du selv anser for forbudt eller perverst. Det kan være pædofile tvangstanker eller tvangstanker om sex med dyr.
For de aggressive og seksuelle tvangstanker er det vigtigt at understrege, at OCD-ramte plages af stor angst for at handle på tankerne, uden dog at kunne finde på at handle aggressivt eller seksuelt krænkende på baggrund af deres tvangstanker.

• Religiøse eller moralske tvangstanker

Du styres af overdrevne, strikse og rigide regler for, hvad der er religiøst og etisk korrekt. Ofte forsøger du at undgå selv den mindste afvigelse fra reglerne.

• Hamstring eller samlermani

Du samler på bestemte ting i overdreven grad eller har svært ved at smide ting ud.

Få hjælp efter en OCD test

Mennesker med OCD er ofte tilbageholdende med at søge hjælp, fordi de føler sig skamfulde eller flov.

OCD er en helbredstilstand som enhver anden, så der er intet at skamme sig eller flov over. At have OCD betyder ikke, at du er “gal”, og det er ikke din skyld, du har det.

Der er 2 primære måder at få hjælp på:

• Henvend dig direkte til en psykologisk behandlingstjeneste – find en psykologisk behandlingstjeneste i dit område
• Opsøg en praktiserende læge – de vil spørge om dine symptomer og kan henvise dig til en lokal psykologisk behandlingstjeneste, hvis det er nødvendigt

Hvis du tror, ​​at en ven eller et familiemedlem kan have OCD, så prøv at tale med dem om dine bekymringer og foreslå, at de får hjælp.

Det er usandsynligt, at OCD bliver bedre uden ordentlig behandling og støtte.

Klassiske behandlinger efter OCD test

Der er nogle effektive behandlinger for OCD, der kan hjælpe med at reducere den indvirkning, det har på dit liv.

De vigtigste behandlinger er:

• psykologisk terapi – normalt kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper dig med at møde din frygt og tvangstanker uden at “rette dem i stand” gennem tvangshandlinger
• medicin – normalt en type antidepressiv medicin kaldet selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er), som kan hjælpe ved at ændre balancen mellem kemikalier i din hjerne

CBT vil normalt have en effekt ret hurtigt (dog langsommere end med BWRT). Det kan tage flere måneder, før du mærker virkningerne af behandling med SSRI, men de fleste vil i sidste ende få gavn af det.

Hvis disse behandlinger ikke hjælper, kan du blive tilbudt en alternativ SSRI eller få en kombination af en SSRI og CBT.

Nogle personer kan blive henvist til en speciallæge i psykiatrien for yderligere behandling.

Årsager til lidelsen for OCD test

Det er ikke klart, hvad der forårsager OCD. En række forskellige faktorer kan spille en rolle, herunder:

• familiehistorie – du er mere tilbøjelig til at udvikle OCD, hvis et familiemedlem har det, muligvis på grund af dine gener
• forskelle i hjernen – nogle mennesker med OCD har områder med usædvanlig høj aktivitet i deres hjerne eller lave niveauer af et kemikalie kaldet serotonin
• livsbegivenheder – OCD kan være mere almindelig hos mennesker, der er blevet mobbet, misbrugt eller forsømt, og det starter nogle gange efter en vigtig livsbegivenhed, såsom fødsel eller en dødsfald
• personlighed – pæne, omhyggelige, metodiske mennesker med høje personlige standarder kan være mere tilbøjelige til at udvikle OCD, også folk, der generelt er ret ængstelige eller har en meget stærk følelse af ansvar for sig selv og andre

BWRT er en højst effektiv OCD test behandling

BWRT (BrainWorking Recursive Therapy ) er klassificeret som avanceret psykoterapi, og arbejder direkte på reptilhjernen som har ansvar for overlevelsesreaktioner i det ubevidste.

Ved en unik arbejdsform, vil du på rekordtid og i fuld bevidsthed, opleve at få ændret dine nuværende adfærdsmønstre som tidligere har skabt problemer for dig.

Der er ingen kropsberøring, ingen lange samtaler hvor der genopleves ubehagelige minder eller følelsesmæssige traumer, fordi alt dette er ligegyldigt for din reptilhjerne.

Resultatet er en ny og mere konstruktiv og ønskelig væremåde.

Du kan både møde frem personligt, eller modtage en angst behandling online via computer eller smartphone.

Terapihuset Rhodes har anvendt BWRT og metoden til OCD behandling siden august 2017, og har derudover siden 2018 undervist andre terapeuter og behandlere i Danmark på BWRT kurser.

Påregn et behandlingsforløb der starter med en konsultation for at afdække omfanget og kompleksiteten af din OCD, og såfremt du accepterer den individuelle behandlingsplan, vil den forventelige behandlingsperiode med et møde hver uge være som følger:

• OCD i mild grad → 1-2 behandlinger (BWRT Level 1)
• OCD i svær grad → 5-7 behandlinger (BWRT Level 2)

En sandfærdig OCD test historie

Da jeg var ung, vidste jeg ikke, hvad OCD var. Jeg tænkte, at det var noget, jeg kunne bede om at få til at “gå væk”. Jeg ville ønske at vågne op og ikke bekymre mig mere, men ingen af ​​disse var løsninger på min mentale tilstand – Obsessiv-kompulsiv lidelse. For det er præcis, hvad det er. Det er ikke en joke, noget at stræbe efter at være eller en måde at beskrive en organiseret ven på.

Det er ikke en joke

“Jeg håber, mit barn har OCD, så de altid gør rent i huset for mig!”

“Tror du ikke, at du kun bekymrer dig, fordi du keder dig og ikke har noget vigtigt at bekymre dig om?”

“Jeg har lavet et regneark – jeg er så OCD!”

Det er alt sammen ting, jeg har hørt i afslappede og professionelle samtaler. Selv når jeg har taget bøger ud af biblioteket om OCD, har en bibliotekar “joket” – “Jeg havde tænkt mig at tage den bog ud, men jeg ville ikke ødelægge rækkefølgen af ​​bøgerne på hylden. Ha!”

Påtrængende, intense, foruroligende tanker

Sagen med OCD er, at patienter kan have nogle virkelig påtrængende, intense, forstyrrende tanker, som er meget ubehagelige at sige højt. Og på grund af dette taler vi ikke om det, og det forbliver misforstået, og folk vil fortsætte med at lave vittigheder uden at indse skaden, det gør.

Da jeg var ung startede mine påtrængende tanker ganske stille og tamme, for mig – de blev værre, da jeg blev ældre. Jeg ville bekymre mig om brande der starter, huset oversvømmes eller blive brudt ind i. Dette ville resultere i, at jeg skubbede ned på dørhåndtagene og prøvede at åbne (en låst) dør for at sikre, at den var låst. At skrue så hårdt på hanerne, ville min far – en 40-årig mand på det tidspunkt – kæmpe for at åbne den igen. Og til sidst skubbede jeg på min lukkede rullegardin for at sikre, at jeg kunne mærke, at vinduet på den anden side var lukket. Efter alt dette før sengetid som 7-årig følte jeg mig tryg. Indtil næste nat, hvor jeg ville gøre det hele igen, men i længere tid, da jeg fodrede min OCD.

Det begynder at blive særligt saftigt!

Fra jeg var omkring 9-14 år kan jeg ikke rigtig huske meget om min OCD. Jeg er ikke sikker på, om jeg bare har fortrængt disse minder, eller om det var noget, jeg ved et uheld lykkedes uden at være klar over det. Omkring det tidspunkt begyndte jeg at komme ind i musik og spille guitar, så måske virkede det som en lille udløsning for mig. Det er svært at vide, hvordan jeg klarede mig i den tid, og for nu er det omtrent alt, hvad jeg kan sige om de år af mit liv. Men heldigvis for dig husker jeg, hvad der skete ved 15, og det er, når det begynder at blive særligt saftigt!

Uden at være alt for dramatisk var det nok de værste år i mit liv at være mellem 15-18 år. År 11 var mildest talt en kamp, ​​og jeg tror, ​​det var, da jeg begyndte at knække og blev sårbar over for, at min OCD vendte tilbage med hævn. (Den havde nok savnet mig). Den rystede ikke bare op med mine 7-årige bekymringer – ligesom jeg havde den også ændret sig. Den ville have, at jeg skulle bekymre mig om teknologi, upassende billeder af mig selv, der blev taget ved et uheld og delt, eller at sende stødende, grove e-mails – såvel som brand, oversvømmelser og indbrud. Da jeg var 7 var jeg ikke rigtig bekymret, jeg ville sende en e-mail til min arbejdsgiver med et billede af mine bryster, men det er den vigtige ting at huske om OCD; det ændrer sig og udvikler sig med os. Det vil altid forsøge at fange det, vi føler os mest usikre og sårbare over.

Jeg ville bruge omkring 2-4 timer om dagen på at tjekke min telefon og bærbare computer. Dette ville indebære, at jeg tjekkede min sendte boks på e-mail-konti, opdaterede sociale medier-konti – og enhver online-konto – for at sikre, at mit profilbillede var, hvad jeg ville have, eller at der ikke var noget profilbillede. Jeg skulle sørge for, at alle mine apps var lukket på min smartphone, at bluetooth var slukket, og at den var låst inden sengetid. Hvis jeg ikke var helt sikker på dette, troede jeg, at min telefon kunne vedhæfte eller uploade billeder ved sin egen gøren.

Jeg blev ved med at gå frem og tilbage mellem jul og min krise.

Jeg husker en jul, hvor vi havde hele familien omkring os. Alle fejrede i loungen, men jeg og min OCD sad i mit soveværelse og havde det meget mindre sjovt. Jeg blev ved med at gå frem og tilbage mellem jul og min krise. Jeg sad på mit gulv og gennemførte mine sædvanlige kontroller. Ingen upassende e-mails sendt. Ingen nøgenbilleder af mig som profilbillede. Efter en halv time eller deromkring følte jeg mig sikker og besluttede at slukke for min bærbare computer – men det var ikke så enkelt, som det lyder. Jeg var nødt til at lukke min bærbare computer “korrekt” og placere den på min hylde “korrekt” eller igen, jeg troede, at det ville få den bærbare computer til at poste alle mulige ydmygende ting, der ville ødelægge mit liv. Hvis jeg ikke var tilfreds, ville jeg tænde min bærbare computer igen og starte hele processen igen.

I en alder af 18 gik jeg på gymnasiet for første gang for at studere musik. Jeg følte, at jeg endelig var begyndt at overvinde det traume, folkeskolen havde efterladt mig med. Og hvor dette er sandt – socialt følte jeg mig mere selvsikker – besluttede min OCD, at den ville sabotere mig igen. I løbet af de sidste 2 studieperioder brugte jeg ikke en computer/bærbar computer og havde en meget grundlæggende telefon (uden kamera). Dette betød, at jeg var nødt til at håndskrive alle mine kurser, og jeg kunne ikke lytte til de sange, jeg skulle lære på guitar hver uge, så jeg faldt dramatisk bagud. Det var omkring dette tidspunkt, hvor jeg endelig blev diagnosticeret og kunne begynde at få adgang til hjælp. Dette skete ikke med det samme, men det var en lettelse at vide, hvorfor jeg opførte mig, som jeg gjorde, og at have en forklaring på min adfærd. Jeg var generelt meget sårbar i denne periode af mit liv. Jeg husker mange tårer på kollegiets toilet, da jeg tjekkede, at min telefons meddelelser var rensede – hvilket de normalt var, ingen sms’er mig nogensinde!

OCD er stadig enormt misforstået

Men sjov til side, er det let for mig at glemme, i hvor høj grad OCD påvirkede alle aspekter af mit liv. Jeg havde ikke sociale mediekonti, så jeg var ikke involveret i gruppechat, hvilket betød, at jeg gik glip af en masse sociale begivenheder. Jeg forlod job, jeg nød på grund af den enorme frygt for at sende grove, racistiske e-mails til kolleger. Akademisk frakoblede jeg mig, fordi jeg skulle bruge teknologi for at gøre det godt, men kunne ikke. OCD er stadig enormt misforstået, og jeg tror ikke, det altid skyldes uvidenhed, men gennem en ægte mangel på information/fremstillingen af ​​OCD i medierne. Selv som en lidende føler jeg stadig, at der er så meget at lære, da alles oplevelse er så forskellig.

Selvom OCD overtog det meste af mine teenageår, har jeg med terapi og støtte fra min familie formået at genvinde nuet. Der er stadig dage, hvor jeg kæmper. Jeg er hele tiden opmærksom på mine tanker, og det er noget, jeg tænker over, og skal leve med hver dag. Men OCD forhindrer mig ikke i at gøre noget – jeg har stadig de påtrængende tanker, men siger til mig selv, hvis der er nogen, jeg ville sende en upassende e-mail til, ville det kun være til min OCD, der fortæller den præcis, hvordan jeg har det – og det ville være helt okay.

Fakta som OCD test dokumenterer

Uanset om du lever med OCD eller støtter nogen med tilstanden, er her nogle fakta om OCD, du bør vide:

1. OCD kan forårsage betydelig angst

Hvis du har OCD, kan du opleve alvorlig angst som følge af tvangstanker. Ofte bruges ritualer eller tvangshandlinger til at reducere angsten forårsaget af tvangstanker. Denne adfærd omfatter:

* Gentagen kontrol for at sikre, at dørene er låst.
* Tælle objekter, bogstaver eller ord.
* Omarrangering af objekter for at sikre en bestemt rækkefølge eller symmetri.
* At gøre ting i multipler, såsom at tænde og slukke lyset fem gange, fordi fem er et “godt” tal.

OCD er karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger, men måderne, hvorpå OCD-symptomer kommer til udtryk, varierer fra person til person. Hvis du har OCD, kan du også have en tic-lidelse og opleve gentagne motoriske bevægelser som at blinke eller tics i ansigtet. Der er flere undertyper af OCD, herunder en besættelse af renlighed, en besættelse af symmetri og orden og hamstring.

2. Mange mennesker med OCD har indsigt i deres symptomer

Hvis du har OCD, kan du genkende irrationaliteten eller overdrevenheden af ​​dine tvangstanker eller tvangshandlinger. Dette kan være et af de mest frustrerende aspekter af lidelsen.

3. OCD påvirker alle typer mennesker

Omkring 2,3 procent af mennesker vil lide af OCD på et eller andet tidspunkt i løbet af deres levetid.3 Der er ingen forskel i antallet af OCD blandt mænd og kvinder, og mennesker af alle kulturer og etnicitet er berørt, men der er flere risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden for at udvikle denne lidelse, herunder:

* Alder: Du har størst risiko for at udvikle OCD i slutningen af ​​teenageårene. Når du når den tidlige voksenalder, falder risikoen for at udvikle OCD.
* Køn: Mænd og kvinder er lige tilbøjelige til at udvikle OCD efter puberteten, men mænd er mere tilbøjelige til at udvikle OCD i barndommen.
* Genetik: At have familiemedlemmer med OCD øger din risiko markant. Jo tættere den person er på din nærmeste familie, jo større er risikoen, især hvis deres OCD begyndte som barn eller teenager.
* Traumatiske livsbegivenheder: Stressende, traumatiske hændelser, såsom seksuelt misbrug eller en elskets død, øger din risiko.
* Hjernestruktur: Selvom forskningen ikke er helt klar, menes det, at der er en sammenhæng mellem OCD-symptomer og uregelmæssigheder i hjernen.

4. Symptomer på OCD starter normalt i ungdomsårene og tidlig voksenalder

Dog kan børn helt ned til 4 år blive ramt. Selvom det er sjældent, kan OCD også begynde i den sene voksenalder. Typisk bliver de fleste mennesker diagnosticeret i en alder af 19.

5. Et enkelt OCD-gen er ikke blevet identificeret

Udvikling af OCD er resultatet af en kompleks interaktion mellem livserfaring og genetiske risikofaktorer. Selvom intet enkelt gen er blevet identificeret, ved forskerne, at der er en genetisk forbindelse fra undersøgelser af tvillinger, som viste, at når en tvilling har OCD, er den anden mere tilbøjelig til at udvikle tilstanden.

6. OCD kan ikke diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve eller røntgen

Hvis du tror, ​​du har OCD, skal du se en uddannet mental sundhedsprofessionel, såsom en psykiater eller psykolog, for at få en diagnose. Symptomerne på OCD ligner andre sygdomme, så det er vigtigt at søge professionel hjælp.

7. Effektive behandlinger er tilgængelige

Disse omfatter medicin såsom Prozac (fluoxetin), Zoloft (sertralin), Paxil (paroxetin), Anafranil (clomipramin) og Luvox (fluvoxamin), som påvirker serotoninniveauet, samt psykoterapier, herunder BWRT og kognitiv adfærdsterapi (CBT). Medicin og psykoterapi kan være lige så effektive. Forskere undersøger også andre behandlingsformer, såsom dyb hjernestimulering (DBS) for dem med behandlingsresistent OCD.

8. Stress kan fremkalde eller gøre OCD-symptomer værre

At holde dine stressniveauer i skak vil gå langt i retning af at reducere sværhedsgraden og hyppigheden af ​​dine symptomer.

9. OCD er en kronisk psykisk sygdom

Dit fokus bør være på den daglige håndtering af dine symptomer i stedet for at helbrede dig selv for tilstanden.

10. Det er muligt at leve et fuldt og produktivt liv med OCD

Med gode mestringsmekanismer og behandlinger på plads, kan du leve et lykkeligt og produktivt liv.

OCD test relaterede historier om OCD

En besættelse af huller

“Jeg var i starten af ​​tyverne og havde tvangstanker. Jeg kunne ikke finde ud af, hvorfor de skete, eller hvad der foregik. Jeg havde et par forskellige, der roterede. Den ene var, at jeg skulle falde i søvn under kørslen. En anden var, at jeg skulle tabe mine bilnøgler i et kloakhul. En anden var, at jeg skulle tabe mine nøgler i revnen mellem elevatordørene. En anden var, at hver gang jeg ramte et hul, troede jeg, at jeg havde kørt nogen over ved et uheld med min bil.

Jeg begyndte at frygte tankerne så meget, at jeg ville undgå at gøre ting, som jeg plejer. Jeg ville have andre mennesker til at køre, eller køre rundt om huller… ved du, hvor mange huller der er på vejen i disse dage? Mange.

Jeg søgte lidt på Google og matchede, hvordan jeg havde det med OCD. Så vidste jeg det bare. Det, der havde foregået i flere måneder, havde et navn, og andre mennesker oplevede det også. Jeg fungerede ikke på det niveau, som jeg burde have været.

Jeg blev diagnosticeret af en psykolog og så hende i starten ofte til behandling. Jeg ser hende kun efter behov nu. Ud over kognitive adfærdsterapistrategier forsøger jeg at leve et sundt liv. Jeg ryger ikke, drikker ikke (alkohol eller koffein), eller tager stoffer. Jeg går til fitness et par dage om ugen og går en masse ture rundt om en stor sø i nærheden. Hvis jeg har tvangstanker, siger jeg til mig selv, at de ikke er noget at frygte.” – C., 36

Foruroligende seksuelle billeder

“Mine tidligste tegn på OCD kom i en alder af 8 eller 9 i form af bekymrende, påtrængende tanker eller billeder, som normalt var af seksuel karakter. Uanset om det var billeder af nøgne mennesker, billeder af kønsorganer eller påtrængende, flygtige tanker om at kysse en handicappet eller ældre person mod deres vilje – billederne var altid invaliderende og overbeviste mig om, at jeg i sagens natur må være dårlig for at have haft sådanne rædselsfulde tanker. Jeg var kun 8 eller 9 på det tidspunkt, men min verden blev vendt på hovedet af disse forfærdelige tanker, jeg ikke kunne kontrollere. Jo mere jeg frygtede dem, jo ​​værre blev de.

Diagnose for mig var en lang og smertefuld rejse med at se praktiserende læger og rådgivere, der ikke genkendte sygdommen. Den skyld og skam, der kommer af at have disse tanker – på dine værste tidspunkter, hundredvis af gange om dagen – gør det svært at dele med nogen, hvis du ikke ved, hvad du har med at gøre. Min manglende evne til at formulere de ‘dårlige tanker’, som jeg ikke kunne kontrollere som ung pige, betød, at jeg ikke blev diagnosticeret, før jeg var 15.

En psykolog iagttog mig, mens jeg brød sammen og jamrede og forklarede, hvordan jeg var vokset op med tanker, jeg ikke kunne lide, og forfærdelige billeder, der viste incest, sårede ældre eller et barn. Psykologen forklarede, hvor ‘lærebogs-agtig’ min OCD-rejse har været.

Det var dagen, hvor jeg endelig kunne navngive, hvad jeg havde beskæftiget mig med og starte min rejse mod bedring, som ville involvere megen selvuddannelse, internationalt netværk og et par mislykkede behandlingsrejser, takket være læger, der simpelthen ikke var klar over hvordan man behandler OCD uden fysiske tvangshandlinger.

At håndtere min OCD er meget nemmere i disse dage. Mindfulness og natlig meditation er bare en del af min strategi. Uddannelse er nøglen for mig. I årenes løb har jeg brugt mange lægejournaler for at hjælpe mig med at forstå udyret, der plager så mange. Min mand og en datter er en god daglig påmindelse om at blive i nuet og være taknemmelig for det fredfyldte sind, jeg får til at nyde det meste af tiden i disse dage.” — J., 31

En spiseforstyrrelse

“Da jeg var 21, gennemgik jeg tunge psykiatriske tests under behandling for en spiseforstyrrelse. Mod slutningen af ​​den var næsten alt en grundig OCD-screening. Da jeg blev udskrevet, fik jeg diagnosen OCD og kropsdysmorfisk lidelse (BDD).

Jeg havde altid haft en ekstrem frygt for bakterier, til det punkt, hvor jeg vaskede mine hænder snesevis af gange om dagen, men jeg troede ikke, det havde noget at gøre med at have OCD. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne bære det samme tøj derhjemme, som jeg havde båret offentligt, at jeg ikke kunne spise mad et bestemt sted, som jeg havde samlet op med mine hænder, og at inspicere alt mit sølvtøj i detaljer, før jeg brugte det, var faktisk en alvorlig OCD.

Jeg prøvede tre forskellige kliniske programmer efter at være blevet diagnosticeret, som var specifikt beregnet til OCD- og BDD-behandling. Desværre fandt jeg ikke succes i nogen af ​​dem, da mit tilfælde af at have komorbiditeten til OCD, BDD og en spiseforstyrrelse er meget sjældne, og ikke mange klinikere specialiserede sig i alle tre områder. De var bare for svære at behandle på én gang. Hjælpeløs ville være en underdrivelse af, hvordan jeg havde det på det tidspunkt i mit liv.

Jeg besluttede at handle på egen hånd. Dette var slet ikke let. Jeg dedikerede al min tid til at forstå, hvad der var OCD, og ​​hvad der faktisk var mig, og med tiden fandt jeg ud af, at næsten hver eneste ting, jeg gjorde, var motiveret af mine tvangstanker og tvangshandlinger, fra hvordan jeg vaskede mit ansigt om morgenen, hele vejen til at sige “jeg elsker dig” til mine kære, inden jeg skulle sove om natten.

For at lave de forandringer, jeg har, brugte jeg meget tid på egen hånd. Jeg læste flere bøger, end jeg kan tælle med OCD, fra kliniske perspektiver, til personlige erindringer, til medicinske journalposter. Jeg købte arbejdsbøger og holdt mig selv ansvarlig for at udfylde dem. Jeg udsatte mig selv for høje niveauer af angst og frygt for at få min hjerne ‘løs’. For at klare min OCD var jeg nødt til at vise mig selv, at ikke at lytte til det ville ikke ødelægge mit liv. Efter over et års dedikation til dette, kan jeg sige, at det reddede mit liv.” – D., 23

Fra spiseforstyrrelse til ernæringsekspert

“Da jeg var 12 år gammel, ville jeg bare være tæt på tårer, mens jeg skrev, slettede og omskrev mit navn utallige gange øverst i mine lektier, med det formål at opnå en perfektion, som min hjerne kun tillod af ren udmattelse. Og fordi jeg var opdraget katolsk, plejede jeg at gentage bøn efter bøn af frygt for, at jeg ikke havde bedt nok.

Jeg talte med min læge om det, jeg kalder “den mærkelige kildren på min hjerne.” Det var der jeg fik diagnosen.

Når jeg føler mig lidt ude af kontrol, tror den OCD-side af min hjerne, at den kan ordne tingene og kontrollere tingene ved at bøvle med at skrive alt perfekt og pænt eller sørge for, at jeg hænger min skjorte på en bestemt måde. OCD er sådan en mærkelig løkke at slappe af fra, men det at sige noget, begynder virkelig at nedbryde stigmatiseringen.” – C., 46

En styrende jul

“Jeg har altid vidst, at jeg var speciel, men jeg var ikke klar over, at det var fuldstændig OCD, før min datters lærer i tredje klasse ringede til mig. Hun fortalte mig, at min datter hulkede i skolen, fordi hendes mor ikke ville give deres klasses projekt julepynt på træet, ‘fordi det ikke passede.’ Jeg var knust over, at mit problem havde påvirket min datter så stærkt. Da hun var lille, vidste hun, at jeg ikke ville tillade et ikke-matchende ornament på træet.

Jeg har valgt ikke at søge behandling, men jeg er virkelig nødt til at tænke tingene igennem, når det kommer til, hvordan min OCD påvirker min familie. Min familie og jeg erkender min OCD dagligt. Og det har taget mig lang tid at tvangslade at nogle (ikke alle) ting går. Ferier er blevet nemmere, og jeg tillader nu visse pynt og gaver, der ikke er pakket ind i farveskemaet under træet. Men hverdagen er stadig en udfordring. Begge mine børn har været ude af huset i et par år nu – og når de kommer og besøger og opholder sig i gæsteværelset eller badeværelset, må jeg blive ude, fordi den ikke-orden kan få mig til at gå i stå.” – M., 55

Flere personlighedstest udover OCD test:

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Oversigten over alle personlighedstest
Kender du til nonverbal kommunikation?

• Angst test
• Depressionstest
• Enneagram test (persontype test)
• Erektik dysfunktion test (mand)
• Immunforsvar test
• Lavt stofskifte test
• METAsundhed test
• Misofoni test
• NLP test(sansetest)
• OCD test
• Parforholdstest
• Seksuel dysfunkton sex test (kvinde)
• Stress test

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

🙂

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

Min OCD test rejse

Min rejse med OCD startede længe før en ordentlig diagnose. Siden mine tidlige teenageår har jeg cyklet gennem næsten alle undertyper af OCD, den mest fremtrædende er somatisk OCD. I mit sind har jeg indtil videre haft kræft, meningitis, rabies, hiv, mavesår og så videre.

I øjeblikket er mine sygdomsbaserede OCD tanker centreret omkring udvikling af skizofreni. Jeg har bekymret mig om dette i måneder og måneder. Det ser ud til, at dette er et noget almindeligt tema at have, men jeg hører det sjældent nogensinde talt om. Jeg har læst stort set alle symptomer og eksempler på symptomer, inklusive paranoia, hallucinationer og vrangforestillinger til det punkt, hvor jeg ikke kan gå en dag uden at tænke over det. Jeg spoler tilbage til for 4 år siden, da jeg begyndte at bekymre mig om, at jeg havde ramt en fodgænger under kørslen, så jeg skulle gå rundt flere gange og forvandle en 5 minutters pendling til en 30 minutters kørsel.

Hvis min kone eller mine venner sad i bilen, ville jeg bare bede om beroligelse og blive ved med at komme videre. Jeg var endnu ikke blevet diagnosticeret med OCD på dette tidspunkt, jeg troede bare, at jeg var ekstra forsigtig. Nu er det historien gradvist bliver værre. For omkring 9 måneder siden var jeg klar til min bryllupsrejse til Schweiz med min kone, men havde massive deadlines at overholde på arbejdet, hvilket forårsagede mig en del stress. Jeg sad ved mit skrivebord, da mine omgivelser pludselig virkede lidt underlige, og jeg begyndte at få en forestående undergangsfølelse.

Mit bryst blev stramt og jeg begyndte at trække vejret tungt. Det næste var tunnelsynet. Var jeg døende? Nej, men jeg havde et massivt panikanfald. Jeg bad min kollega om at gå med mig nedenunder, fordi jeg var skræmt. Panikanfaldet gik til sidst over, og tingene var tilbage til det normale. På en eller anden måde med al travlheden ved at rejse til Schweiz og Italien i 3 uger, lykkedes det mig at nyde min tid der og nyde de smukke seværdigheder. Tingene virkede ret okay.

Det var tid til at gå tilbage til arbejdet på dette tidspunkt. Inden for de første 20 minutter efter at have været på kontoret fik jeg endnu et stort panikanfald. På dette tidspunkt vidste jeg, at der var noget galt, så jeg besluttede at se en læge. Mit første forsøg på dette var at se en primær læge. Hun satte mig på standard medicin mod angst/depression. Jeg fik en reaktion, der gjorde angsten 100 gange værre for hvert forsøg. I løbet af denne tid begyndte jeg at få, hvad der viser sig at være pædofile OCD tanker. Jeg følte, at jeg var ved at blive sindssyg. Jeg vidste ikke, hvorfor dette skete for mig. Hvorfor er disse tanker her? Jeg undgik at se på børn i tv-programmer såvel som offentligt. Jeg tilstod dette over for min kone, fordi jeg ikke kunne holde det inde. Jeg havde brug for at vide, at jeg ikke var pædofil. I starten forstod hun det ikke og var meget bekymret. Jeg besluttede at begynde at se en psykiater og CBT terapeut.

Under min første session med begge brød jeg bare ud i gråd, da jeg knap nok kunne få et par ord ud om, hvad jeg gik igennem. Det var så akut på dette tidspunkt. De foreslog, at jeg kan have påtrængende tanker, der stammer fra OCD eller OCD med bipolar lidelse. Dette gav ikke mening for mig, da jeg troede, at OCD handlede om at være ordentlig. Jeg fik en bog med titlen “The OCD workbook”. Et par sider inde begynder jeg at læse patienthistorier, og det var som om nogen havde læst mine tanker. Jeg følte en smule lettelse, da jeg vidste, hvorfor dette skete. Jeg begyndte at falde længere ned i et hul. Jeg ville ikke røre ved knive, ville ikke være alene omkring min hund, fordi jeg frygtede, at jeg kunne skade ham. Min kone også.

Hver gang jeg havde tankerne, måtte jeg indrømme dem med det samme. Jeg fortalte min psykiater om dette, så vi begyndte at prøve ny medicin. Jeg blev ved med at have dårlig reaktion efter den anden. Tankerne begyndte at blive værre. Skader begyndte at falme, og eksistentiel OCD begyndte at komme ind. Det er en virkelig forfærdelig tanke.
Eksisterer jeg? Er verden omkring mig virkelig? Hvad er meningen med denne eksistens?

På dette tidspunkt begyndte min depression at forværres. Græder hele tiden, kan ikke gå på arbejde, vil have det overstået. I løbet af denne tid oplevede jeg en del de-realisering. Super skræmmende for mig. Jeg kontaktede nogle online supportgrupper for at se, om nogen også havde oplevet dette (klassisk tryghedssøgning). Jeg får selvfølgelig trygheden (ikke at det betyder noget, for det gjorde kun tankerne værre).

En aften ruller jeg gennem opslagstavlerne på nettet og støder på et indlæg, der vedrører OCD med skizofreni-tema. På dette tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvad skizofreni var. Jeg ville ønske, jeg aldrig havde lært det. Jeg begyndte at undersøge, hvad skizofreni er, og jeg begyndte at gå i panik.
Hvad hvis jeg får det her? Hvad hvis jeg bliver sindssyg og sårer mig selv og andre? Åh gud hvad gør jeg?

Jeg begyndte at tage online tests omkring 10 gange om dagen for at bekræfte, at jeg ikke havde skizofreni. Det var ikke nok. Jeg bad min kone om tryghed ved hver lille støj, jeg hørte, bekræfter, at den faktisk var ægte. Jeg begyndte at få angst af flyderne i mine øjne, da jeg troede, at jeg hallucinerede. Jeg bragte dette til min læge, og hun fortalte mig, at jeg overhovedet ikke har vist nogen tegn på skizofreni. Jeg troede, det ville hjælpe, men det gjorde det kun værre. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig fortabt.
Vil jeg nogensinde føle mig okay igen?

Hver terapisession blev en tryghedsplatform for mig, og jeg nåede ingen vegne. Jeg vidste, at det ikke var meningen, at jeg skulle søge det, men jeg kunne ikke dy mig. Jeg tjekkede mig selv ind i et intens terapi program for at se om det ville virke. Det lærte mig en del ting, og jeg mødte nogle virkelig fantastiske mennesker, som jeg stadig er i kontakt med i dag, men som ikke gjorde meget for min OCD.
Mit humør var jævnt nok til at begynde at tænke lidt mere klart.

Jeg fortalte min CBT terapeut, at jeg ville holde en pause for at finde en ERP-specialist. Jeg er ikke sikker på, om jeg bare er så træt af at tænke på at blive skizofren, eller om ERP’en rent faktisk virker, men den kører ikke gennem mit sind 24/7 længere. Jeg føler mig håbefuld igen. Jeg føler mig ikke så følelsesløs, som jeg følte mig for 6-8 måneder siden. Tingene begynder at blive bedre. Jeg indser, at tingene aldrig bliver perfekte, og jeg kan ikke kontrollere eller forhindre alt dårligt i at ske. Usikkerhed er en svær ting at acceptere, og jeg kæmper stadig meget med dette, men at lade angsten ske, mens jeg alligevel fortsætter med at gøre det, er succes. Jeg håber, at denne historie hjælper alle, der kæmper med OCD. Jeg har til tider været fuldstændig håbløs, men tingene kan altid blive bedre, så vær venlig og tålmodig med dig selv.

Historien om OCD test omkring selvmord

Jeg blev formelt diagnosticeret med OCD i februar 2018, og foretog et selvmordsforsøg da jeg var 25 år.
Jeg vidste ikke, at jeg havde denne sygdom. Den har været med mig i 26 år, og jeg så det ikke, før jeg var 25. Det er sagen, mange psykiske lidelser er skjulte sygdomme, skjult selv for os selv. Det hele virker indlysende set i bakspejlet, og sikke en lettelse at forstå det nu.
Jeg, ligesom mange andre, er jeg sikker på, plejede at forbinde OCD med ikke at kunne forlade et rum, medmindre lyset var blevet tændt og slukket et vist antal gange. Eller gentagne gange tælle, en modvilje mod ulige tal eller konsekvent rengøring af dit hjem. Selvom disse præsentationer er sande i nogle tilfælde, afslører de kun den sidste halvdel af sygdommen: tvangshandlingerne.

Tvangshandlinger er den ofte mærkbare adfærd forbundet med OCD. De er fysiske eller mentale handlinger udført i et forsøg på at neutralisere “dårlige” følelser. I dette stykke vil jeg fokusere mest på tvangstanker. Den skjulte, mørkere følgesvend til tvangshandlingerne.
Jeg var fuldstændig uvidende om, at jeg har tvangstanker. Disse tanker er kloge, fordi den stemme, de bliver talt med, lyder som din egen; de er overbevisende, realistiske (for dig) og næsten altid meget foruroligende. Disse tanker, eller min OCD rettere, bor et sted i min hjerne. Forskning tyder på, at både hjernens struktur og kommunikation fra neurotransmittere er markant anderledes hos OCD-ramte, men det er endnu ikke fuldt ud forstået. Jeg kan bemærke, at min OCD føles meget anderledes end min depression, men det er bedst at undersøge separat.

Jeg voksede op med tvangstanker, eller mere passende, påtrængende tanker. Jeg troede, at de var en afspejling af, hvem jeg er, men for nylig har jeg lært det stik modsatte. De er præcis dem, jeg ikke er. Der er en mørk ærlighed over de næste par afsnit, men jeg føler, det skal fortælles.
Mine påtrængende tanker (indtrængen) har altid været voldsomme. Fra så ung som 4 år kan jeg huske, at jeg tænkte på døden. Lidt ældre, om drab, voldtægt, mord. Under 10 år ville jeg konstant blive hjemsøgt af tanker om at torturere mennesker omkring mig. Upassende voldshandlinger. Og selvom jeg ikke forstod det, seksuelle voldshandlinger. Disse tanker kom hurtigt og efter hinanden. De bliver konstante, frastødende, ekstremt foruroligende og virkelige.
Da jeg var lille, genkendte jeg indtrængen som dårlige tanker. Jeg vidste, at jeg ikke skulle have dem, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle kommunikere dem til andre. De kunne være så skræmmende, at det næsten føltes som om mit eget sind afpressede mig. For at gøre tingene værre, trådte tvangstankernes grimme bror, konsekvens ind. Konsekvens tog mine tvangshandlinger og blandede dem op med mine tvangstanker. Den løftede hovedet i stemmen, der taler: “Hvis du ikke matcher alle skeerne sammen, vil din mor dø i dag”. “Hvis du ikke krydser tæerne, når dine ben krydses, vil du køre din bil ind i de skolebørn.” “Hvis du ikke vasker dine hænder 3 gange i 12-trins-processen, vil dit hus blive bestjålet, imens du er på arbejde”.

Konsekvens er en mester i afpresning. Så klog, at jeg lod konsekvens sive ind i mit bevidste sind og lod det fortælle mig, at jeg ikke kunne tale med nogen om mine tanker, for hvis jeg gjorde det, ville jeg handle på dem. Det overbeviste mig om, at ved at skjule dem beskyttede jeg alle andre. Det forbandt mine tvangstanker og tvangshandlinger problemfrit, og betød, at jeg for det meste også skjulte mine tvangshandlinger af frygt for, at jeg ville blive afsløret.
Så ved at tro på mine indtrængen og konsekvens, havde jeg disse tanker i over 20 år. Men jeg blev træt af den nød, de påførte mig i mine teenageår, og jeg begyndte at acceptere dem. Jeg troede, at jeg var en forfærdelig person, i stand til vold, voldtægt og mord, og at jeg levede et dobbeltliv. At ingen vidste, hvem jeg egentlig var. At jeg var den eneste, der måtte tænke sådan. Jeg følte mig så utrolig ensom.
Mine tvangshandlinger kan til tider virke underlige. Jeg har et rigtigt problem med bestikskuffen. Jeg kom senere til at forstå dette som perfektionisme. Der var få gange, hvor min perfektionisme korrigerende tvangshandlinger var tydelige for andre, og især for én person var de meget tydelige. For mig og min bedste ven i skolen blev de en leg.

En OCD test håndteringsmekanisme

Ved nærmere eftertanke var dette en utrolig nyttig håndteringsmekanisme; ved hjælp af distraktion, omformulering af en negativ tanke som en positiv og selvfølgelig min yndlingsterapi, latter. Lise og jeg sad ved siden af hinanden i de fleste kernelektioner, og vi vidste præcis, hvordan vi skulle lave ballade for hinanden. Vi ville komme ind, sætte os ned og tage vores bøger frem. Jeg ville så stille mit penalhus, kuglepen og bog op med en centimeter mellem dem og bordkanten, alle med lige stor afstand fra hinanden, klar til at udføre arbejdet. Den indtrængen, der førte til dette, var, at jeg var en fiasko, og at jeg ikke ville klare mig godt eller bestå mine eksamener, mildt i forhold til meget, men lige så ødelæggende for mit selvværd.
Et par gange ville Lise ved et uheld slå noget ud af plads, og jeg lagde det forsigtigt tilbage og smilede. Lise lærte hurtigt, at dette fremkaldte en reaktion og ville gøre det oftere med mere fortræd. Ved flere lejligheder grinede vi, da det virkede så latterligt, men jeg havde brug for, at alt var på plads. Lises bedste var, da hun rodede alt sammen, tegnede et uregelmæssigt prikmønster på mit arbejde (hvis du har en ven med OCD, så lad være med at gøre dette!), og jeg måtte forlade klassen for at være syg. Jeg vidste det ikke på det tidspunkt, men jeg havde et panikanfald.
Jeg har meget fysiske præsentationer af panikanfald. De får mig til at føle mig så forfærdelig, at jeg brugte denne oplevelse som en katalysator for at forstå, hvorfor de skete, og hvordan jeg kunne stoppe dem.

Så jeg genoptog spillet. Opmærksom på triggeren, og udelukkende fokuseret på at forhindre det forfærdelige resultat. Jeg ville koncentrere mig om latteren, Lises skuffelse, da der ikke var noget dramatisk udfald, og hvordan det rent fysisk ikke gjorde en forskel, hvor tingene blev placeret på bordet. Jeg sagde for første gang til stemmerne, at de skulle være stille, og det gjorde de. Og vi grinede. Og mit arbejde var dækket af prikker og linjer, ujævnt afstemt prosa og upassende kruseduller, og jeg fejlede ikke. Jeg havde mit første hårde bevis på, at tankerne havde løjet – og jeg tolererer ikke løgnere godt.
Lige pludselig var mine daglige tanker overskuelige. Jeg kunne skyde mange perfektionisme-inducerede indtrængen væk, og i halvandet år var min lykke næsten ren.
Mit andet OCD-træk er dog lidt mere komplekst. Det viser sig, at jeg har et overdrevent behov for at behage andre, og ved at negligere dette, torturerer min hjerne mig med alle mulige dårlige udfald – og værre – så jeg ikke kan forårsage nogen skade. På en mindre end henrivende måde beskytter det mig og gør mig til et bedre menneske. Selvom jeg meget hellere ville lære denne lektie på en anden måde.

Det viser sig, at OCD-ramte er de mindst sandsynlige mennesker, der rent faktisk forårsager skade på andre, da de er så frastødt af deres indtrængen, at de aldrig ville handle på dem. Som det er, er jeg ikke en voldelig, morderisk voldtægtsforbryder. Det var bare påtrængende tanker. Jeg kommer heller ikke til at få indbrud, hvis jeg lukker mine persienner. Jeg behøver ikke kontrollere, at udestuedøren er låst flere gange. Der behøver ikke være tre stykker bestik i hver sektion af opvaskemaskinen. Min kæreste vil ikke forlade mig, hvis lyskrydset bliver rødt. Mine forældre dør ikke, hvis jeg ikke nævner dem i mine tanker før sengetid. Jeg vil ikke hoppe foran den bus. Jeg har ikke tænkt mig at stikke min bror i søvne. Og jeg vil især ikke sparke din hund i floden.
Jeg vil faktisk gerne sikre mig, at ingen af disse ting nogensinde sker.
Husk, at de kun er tanker, indtil vi giver dem mening. Giv dem ikke fornøjelsen af mening. Lad dem passere.

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

| Min sundhed |
| Personlighedstest | Teorierne bag tests |

| Angst test | Angst | Angst anfald | Angst symptomer | Angst behandling | Angst Kvikfix online kursus |
| Guide angst kvikfix | Slip angsten | Eksamens angst | Forstå din angst score | Præstationsangst | Sceneskræk |
| Generaliseret angst | Panikangst | Socialangst |

| Depressionstest | Depression behandling | Depression symptomer | Tegn på depression |
| Fødselsdepression | Vinterdepression | Symptomer på depression |

| Enneagram test | Enneagram typer | Enneagrammet type 7 | Enneagrammet type 8 | Enneagrammet type 9 |
| Enneagrammet | Enneagrammet type 1 | Enneagrammet type 4 | Enneagrammet type 2 |
| Enneagrammet type 5 | Enneagrammet type 3 | Enneagrammet type 6 |

| Immunforsvar test | Styrk immunforsvaret | Boost immunforsvar | Lavt immunforsvar |
| Immun Buuzter online kursus | Immunforsvar | Immunsystem | Dårligt immunforsvar |
| Nedsat immunforsvar | Svækket immunforsvar |

| Lavt stofskifte test |

| METAsundhed test |

| Misofoni test | Misofoni behandling | Din reaktion på misofoni |
| Hvad er had for lyde | Resultater fra testen om had for lyde |

| NLP test | Nonverbal kommunikation | Mentaltræning | NLP |

| OCD test | Forstå din OCD score | Baggrund for test om OCD |
| OCD | Hvad er OCD | OCD behandling | OCD Kvikfix online kursus |
| OCD Kvikfix guide | OCD symptomer | Tvangstanker | Tvangshandlinger |

| Parforholdstest | Intimitet og sex | Kommunikation kompromis kommitment |
| Seksuel dysfunktion | Sex test | Dyspareuni | Anorgasmi | Vulvodyni | Vaginisme |
| Manglende sexlyst | Rejsningsproblemer | Erektil dysfunktion | For tidlig sædafgang |
| Prostata orgasme | G punkt mænd |
| Sprøjte orgasme | G punkts orgasme | Kvindens G punkt |
| Klitorisorgasme | Hvor sidder klitoris | Skedeorgasme | Kvindens A punkt |

| Stress test | Stress symptomer | Søvnproblemer | Tegn på stress |

| Astmatisk bronkitis | Kronisk bronkitis | Brystkræft |

♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

1) Læs om BWRT
2) Læs om OCD
3) Læs om OCD symptomer
4) Læs Healthy Place om OCD test statistik

NB:
Hvis du tror, ​​at du selv eller nogen du kender, måske lider af OCD, angst eller andre psykiske lidelser, anbefaler Terapihuset Rhodes kraftigt, at du søger hjælp fra mentalt sundhedspersonale for at få en ordentlig diagnose og support. For dem der i krise kan der opnås lynhurtige resultater hos en BWRT terapeut, hvor du muligvis kan finde yderligere hjælp.

Disclaimer om OCD test:

Denne og andre sider om psykoterapi og alternativ behandling på dette website, er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden alternativ behandling og siden min sundhed der også linker til denne side om OCD test.